HVAD MENER de Konservative egentlig om skattelettelser?

I sommer kom det til et åbent klammeri mellem de to regeringsmedlemmer, Lene Espersen (K) og Kristian Jensen (V), fordi Lene Espersen forlangte skattelettelser, mens Kristian Jensen sagde, at det kunne det overhovedet ikke blive tale om.

I GÅR var så partiformand Bendt Bendtsen på banen om samme emne. I Berlingske Tidende afviste han pure, at tiden var inde til at drøfte skattelettelser. "De er ikke til diskusison nu", sagde han.

Men i Jyllands-Posten samme dag "satte han hele sin prestige ind på", at der blev gennemført skattelettelser, og det skulle være i topskatten. Det har hele tiden været de Konservatives opfattelse, mens Venstre og Dansk Folkeparti går ind for, at bund- og mellemskatten skal lempes.

Formentlig vil Bendt Bendtsen og den konservative top på folketingsgruppens sommergruppemøde i disse dage erklære, at der slet ingen uenighed er. Vi vil få skattelettelser, men først senere, når det berømte "råderum" er til stede, og en række andre opgaver er løst. Men hvorfor så sende forskellige signaler ud og skændes for åbent tæppe?

SENERE - det er ifølge Bendt Bendtsen nok i 2008, hvor han jo må mene, at råderummet er til stede, hvorfra han så kan vide det. Men at afvise skattelettelser nu for at gennemføre dem forud for næste valg, det er en strategi, der vil komme socialdemokraterne svært tilpas.

De tror nemlig ikke på, at skattelettelser står øverst på vælgernes ønskeseddel. De prioriterer offentlig service højere.

SKATTELETTELSER er ikke mere et trylleord med magisk klang. En undersøgelse forleden viste, at et flertal mener, den offentlige forsorg er blevet forringet under den borgerlige regering. Det kan godt være, at den offentlige sektor er blevet for stor, og at for mange modtager støtte på den ene eller anden måde af staten.

Men danskere anno 2006 betaler gerne skat, hvis det fører til, at deres børn ikke skal gå i nedslidte skoler, at der er tilstrækkeligt med pladser i børneinstitutionerne, og at deres gamle ikke skal leve under forhold som de, der afsløredes på Fælledgården i København.

DETTE HAR socialdemokraterne forlængst fornemmet, og derfor præsenterede de på deres sommergruppemøde i denne uge et forslag om at bevilge 600 millioner kroner til en bedre ældrepleje. Der skal bl.a. laves en "omsorgsaftale", være flere fuldtidsansatte på plejehjem og i hjemmehjælpen, og ikke mindst skal der være bedre klagemulighed for de ældre.

Dansk Folkepartier nikker, mens regeringens første reaktion er skepsis.

SPØRGER MAN økonomer, er der ikke plads til skattelettelser. Selv om renteforhøjelser og stigende oliepriser dæmper forbruget, vil det være galskab at pumpe penge ud nu, hvor problemet er en overophedet økonomi. Selv om staten ikke savner penge, er der derfor begrænsede muligheder.

Men en bedre ældreomsorg er et folkekrav. Det er vælgernes skrift på væggen, og den kan man være sikker på, at Anders Fogh Rasmussen har tydet. Minimalstaten har længe været på udsalg.