Har en læge eller en tandlæge en rigtig dårlig dag på jobbet, kan det få fatale følger for deres patienter.

Fejlskøn, der fører til invaliderede eller i værste fald døde patienter, bliver desværre også foretaget i det danske sundhedssystem. Læger er mennesker, og mennesker kan fejle.

Men udviser en læge eller en tandlæge gentagne gange det, som Sundhedsstyrelsen kalder kritisabel faglig adfærd, kan styrelsen vælge at fratage hele eller dele af autorisationen, eller den kan skrive de fejlramte læger og tandlæger på en liste, der medfører skærpet tilsyn.

Men som det fremgik af avisen i fredags, består tilsynet i realiteten ikke i andet, end at lægens navn kommer på en offentlig liste på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor den i øvrigt er svær at finde frem til.

Ingen holder nødvendigvis øje med de kritiserede læger eller tandlæger.

Embedslægen er opmærksom på de klager, der måtte dukke op og er også opmærksom på det, når en læges navn går igen. Ellers får en læge under såkaldt skærpet tilsyn lov til at arbejde uanfægtet videre.

I dag er der 22 læger og 15 tandlæger på Sundhedsstyrelsens liste over sundhedspersonale, der har udvist kritisabel faglig adfærd og dermed er sat under skærpet tilsyn.

Man burde så kunne forvente, at Sundhedsstyrelsen eller embedslægen i en eller anden form overvågede de kritiserede læger.

Men det skærpede tilsyn indebærer ikke pligt til at gennemføre så meget som en telefonopringning til de læger eller tandlæger, man mener har begået så graverende fejl, at de skal udstilles.

Det er ikke godt nok.

Går man til lægen, er det, fordi man har brug for hjælp. Så nytter det selvfølgelig ikke noget, at man kan risikere at møde en inkompetent person.

Når Sundhedsstyrelsen går så langt som at sætte nogle læger og tandlæger under et såkaldt skærpet tilsyn, er det, fordi der er begået graverende fejl. Og så burde det være en selvfølge, at det skærpede tilsyn blev ført ud i virkeligheden.

Et mindstekrav kunne være, at man gennemfører en stikprøvekontrol af lægernes journaler og derudover gennemfører en række samtaler med lægen.

Kun på en sådan måde kan man opretholde tilliden til systemet, der i dette tilfælde altså er læger og tandlæger og andet sundhedspersonale.

Både læger og tandlæger er nogle af de få fagpersoner, som store dele af befolkningen i dagens Danmark stadig har blind tiltro til. Og det har vi, fordi de faggrupper kan noget, almindelige lægfolk ikke har en chance for at kontrollere.

Hvis man er syg, og lægen stiller en diagnose, så er det de færreste, der går til en ny læge efter en anden mening om lidelsen. Indimellem kunne det måske være en rigtig god idé. Men på lang sigt er det en alt for dyr løsning for samfundet.

Derfor er det på sin plads, at to sundhedsordførere, blandt andre ministerens partifælle Vivi Kier (K), nu vil have sundhedsministeren til at reagere. Forhåbentlig resulterer det i, at der bliver dækning for ordet "skærpet".