SF og EU


SF og EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politik

Sommerferien plejer at være tiden for politiske prøveballoner. Det er uforpligtende, men nyttigt for den politiske debat. Vi er ikke forvænt med, at politikerne tænker længere end til næste månefase.

Sådan har det ikke været i år. Det er som om, politikerne har svoret en musketér-ed på, at i denne sommer skal vælgerne have fred.Det havde ellers været forfriskende, hvis en række ledende politikere havde benyttet det politiske pusterum til at fortælle befolkningen, hvilke tanker de gør sig om for eksempel Europas fremtid.

Regeringen har bebudet, at den – efter sommerferien – vil fortælle, hvilken vej den europæiske udvikling bør tage. Det er også på høje tid. Faktisk er statsminister Poul Nyrup Rasmussen blandt de få statsledere, der ikke har fundet en universitetstalerstol og betroet vælgerne sin europæiske vision.

Den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, gav bolden op for mere end et år siden. Herefter spillede Romani Prodi, Gerhard Schröder, Tony Blair og sidst Lionel Jospin bolden videre.

Og i alle medlemslandene diskuteres nu, hvordan EU effektivt kan løse sine opgaver, først og fremmest tage imod de nye ansøgerlande uden at sætte sit folkelige mandat over styr. Der er almindelig enighed om, at EU skal have en langt bredere politisk forankring hos borgerne, men ikke om, hvilken struktur der vil føre hertil – for blot at tage enkelte af de mange uløste problemer op.

Kun én ledende dansk politiker har meldt sig på banen, hvad han på baggrund af de andre tavshed bør have point for. Det er SF’s Holger K. Nielsen, der i en kronik i Politiken forleden fremlagde sine og partiets tanker om EU’s fremtid.

Det er overraskende positiv bekendelse til det europæiske samarbejde.

Han går ind for, at de nationale parlamenter skal styrkes ved, at de får initiativret i forhold til EU-lovgivningen, at det vil være skadeligt for samarbejdet at fastlåse det i et kompetencekatalog, at tiden ikke skal bruges til forfatningsstrid, men til at sætte turbo på øst-udvidelsen, at EU skal udvikle en særlig strategi for Sydøsteuropa, fordi EU er det eneste organ, der kan udvirke en løsning på Balkans mange problemer, og endelig, at EU skal engagere sig langt stærkere i den globale politik, ”for vi ønsker et europæisk samarbejde, der fungerer, og som kan løse de mange problemer, der nødvendigvis skal løses i en europæisk ramme.”

Altså en klar bekendelse til EU, kritisk, men konstruktiv. Faktisk er den så meget pro EU, at Berlingske Tidende erklærede, at det lignede en gentagelse af, hvad avisen selv havde skrevet på lederplads om EU!

Alligevel kunne avisen ikke dy sig for at skose SF’s leder for, at han på trods af denne sin positive bekendelse til EU ikke vil arbejde for at få de berygtede undtagelser ophævet.

Der er også en brist i Holger K. Nielsens logik. Men det havde unægtelig været mere befordrende for den nødvendige europæiske samtale, hvis bladet havde hæftet sig ved det overraskende positive i SF-lederens udmeldinger og fastholdt ham på dem – også mere klogt i betragtning af den centrale rolle, SF har i dansk Europa-debat.

SF og EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce