Det er umuligt at råbe stormagterne op igennem Bodil Steen, lød det engang fra revydirektør Poul Sabroe (Den Gyldenblonde), som dermed afviste for meget storpolitik i Cirkusrevyen.

Tilsvarende er det uden tvivl nyttesløst for en fynsk regionalavis at appellere til beslutningstagerne i det store europæiske fællesskab. Ikke kun fordi EU er en mastodont, men også fordi administrationen i Bruxelles er sammensat af kulturer fra 27 medlemslande.

Men når politikerne i EU-landene har uendelig svært ved at gøre EU til en folkelig sællert, må det være på sin plads at indsparke, at i dette tilfælde gør EU-kommissionen markedsføringen ekstra svær, når den ikke har styr på de milliarder af euro, den deler ud.

Som beskrevet i avisen i går kan to EU-kommissærer ikke gøre tilstrækkelig rede for 12 procent af de penge, der i 2006 blev givet til forskellige projekter. Det drejer sig om anlæg af havne, naturbeskyttelse, udbygning af veje og den slags - i alt fire milliarder euro eller cirka 30 milliarder danske kroner.

I nogle af de tilfælde, som revisorerne - EU-Parlamentets budgetkontroludvalg med danske Dan Jørgensen (S) som ordfører - har slået ned på, er arbejdet nok udført, men har ikke været sendt i udbud. I andre tilfælde mangler der simpelthen dokumentation for udgifterne.

Som den danske EU-ekspert Marlene Wind påpeger, gør modtagerne af EU-støtten i de enkelte medlemslande det ikke let for kommissionen at håndhæve budgetansvaret. Der er omfattende roderi i de administrationer, der formidler pengene - også i Danmark, i øvrigt.

Det bør imidlertid være indlysende for både giver og modtagere, at den lemfældige omgang med millioner af euro, der hentes hos europæiske skytteydere, fastholder EU's image som et stort, lukket bureaukrati, der frådser med pengene.

Det er fristende her at minde om parlamentets månedlige pendling mellem Bruxelles og Strasbourg - et kostbart rejseri, der ikke har anden begrundelse end hensynet til franskmændenes nationale stolthed.

Kan man forestille sig, at et dansk ministerium ikke kunne redegøre for, hvad 12 procent af budgettet var brugt til? Måske - men den pågældende minister ville ikke sidde på taburetten ret længe efter!

Det er større beløb, der ruller i EU, og det er et stort maskineri, der er svært at håndtere. Alligevel er det svært for almindelige mennesker at fatte, at der ikke i Bruxelles synes at være fornøden påpasselighed i omgangen med borgernes penge.

Trækker man de store linjer, er EU med 27 medlemslande i et forpligtende fællesskab en stor succes.

Derfor er ærgerligt, at topembedsmænd og politikere i de forskellige led ikke kan forenes i bestræbelserne på at få orden i pengesagerne.