Reform af reformen


Reform af reformen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdag i denne uge var en bemærkelsesværdig dag. Efter måneders tonedøvhed og affejning af utallige borgeres kritik af svigt som andet end forbigående startvanskeligheder erkendte regeringen og rigspolitichefen, at politireformen er kørt af sporet.

Borgerne har ikke fået den service, de har krav på - og da slet ikke de forbedringer, som politikere og politiledelsen har stillet danskerne i udsigt.

Der kan knyttes mange sarkastiske bemærkninger til den sene selverkendelse og de lige så sene justeringer, men mere konstruktivt er der grund til at glæde sig over, at politireformen nu skæres til, så politiet - må man håbe - kan og vil levere den ydelse, som borgerne efterspørger.

Det vil sige, at politiet reagerer, når borgerne henvender sig - enten ved at rykke ud akut eller ved at levere en anden tilfredsstillende betjening. Samt at politiet generelt er så synligt, at borgerne føler sig trygge.

I den forbindelse er det befriende, at rigspolitichef Torsten Hesselbjergs idé om at sminke politiets synlighed ved at forsyne de anonyme politibiler med et politiskilt er smidt i papirkurven. Den metode ville kun forfatterne bag Rottefælde-revyen have fornøjelse af.

Politisk fortæller tirsdagens bebudede tilretning, som den nye justitsminister Brian Mikkelsen (K) skal stå for, en hel del om den magtarrogance, VK-regeringen er begyndt at lide af efter syv år på taburetterne.

Responstiden på de talrige eksempler på svigt, som medierne har bragt frem i det sidste halve år, ville med garanti have været væsentlig kortere, hvis vi skrev 2002. Hvilket i parantes bemærket også gælder for et andet af regeringens ligtorne, den kollektive bustrafik.

Som det er nu skal tingene køre helt skævt, og presset fra både menigmand og andre partier skal være ekstremt massivt, før der sker noget på ministerkontorerne.

Hvad angår rigspolitichefen, så er der intet i vejen med hans redningsplan, men samtidig giver politiledelsens forklaringer på reformfiaskoen ikke den store tro på, at ændringerne hurtigt bliver ført ud i livet.

Ledelsen erkender for eksempel, at den ikke evnede at besætte nye stillinger i forbindelse med reformen efter kvalifikationer. De nye funktioner blev besat efter "ønskerunder", med det resultat, at der nu sidder betjente på forkerte poster og at kompetencer er gået tabt.

Det tæller heller ikke på plussiden, at politiledelsen spiller bolden tilbage til befolkningen. Politiet påstår, at folks forventninger til reformen har været alt for høje.

Hertil må man spørge, hvem der så i givet fald har spredt det jubelbudskab, som har udløst disse forventninger. Hvorefter aben strander ved den nye konservative boss Lene Espersen, som slap ud af justitsministeriet i yderste øjeblik. Et par uger mere, så havde Espersen også i befolkningens øjne for alvor haft beg på fingrene.

Hvis politicheferne har ret i, at politireformen er oversolgt, så understreger det blot, at man ikke skal regne med, hvad politikerne lover.

Reform af reformen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce