Præsteparret som enhed


Præsteparret som enhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er gang i den i Roskilde Stift. I Stiftet bor en biskop, som ikke holder sig tilbage, når det drejer sig om de ytringer, så mange så gerne vil have, kirkens mænd kom med. Biskoppen tager stilling. Det betyder også, at han giver lov til eksperimenter i det kirkelige landskab, som ikke alle synes om.Det er årsag til bølgegangen, for en kirkestid er brud ud mellem en af biskoppens provsters mand og biskoppen. Provstens mand er nemlig ikke enig med biskoppen og har kundgjort dette vidt og bredt.Til, sidst blev det biskoppen for meget. Og så begyndte næste akt i sagen.Biskoppen skrev til sin kvindelige provst, at det skadede hendes anseelse, at hendes mand så kraftigt og så offentligt kritiserede hendes biskop.Fra at være en strid om kirkelige emner, har sagen nu fået en stærk drejning imod det kønspolitiske. Kan biskoppen tillade sig at forvente, at provstens mand har så meget respekt for sin kones embede, at han ikke bare giver los for al den kritik, han måtte føle, og som han muligvis deler med sin provstekone?Nu blander kirkeministeren sig i sagen. Han mere end antyder, at den sag, der nu er sendt til hans bedømmelse, vil få den bedømmelse, at det nok er en saga blott med, at menigheden ansætter et præste - par. Det ligger ikke i tiden.Præsten og hendes mand er frie mennesker og aldeles ikke bundet hverken af hinandens stillinger eller af nogen myndighed.Dermed bliver sagen principiel. Kan provstens mand tillade sig at køre med sin egen lille bananvogn af meninger uden hensyn til, at hans kritik er rettet mod hans kones foresatte?Og kan det stadig gå, at menighedsrådene fortsat ønsker at ansætte et præstepar, og forventer, at ægtefællen også åndelig talt laver kaffe og i det hele taget føler sig som èt med embedet?Ja, siger biskop Jan Lindhardt. Et præstepar er en enhed. De er en institution i sognet. Sådan har det været, og sådan bør det fortsat være, mener Lindhardt, der ellers ikke er bange for at rykke i traditionerne, når han synes, det er rigtigt.Selvfølgelig har biskoppen ret. At være præst i - også et moderne sogn - betyder, når det er bedst, en stor synlighed, men det betyder også mange folkelige o.a arrangementer i sognegården eller i menigheden - og i kirken -. Hvis præsteparret ønsker at signalere, at det kun er den ene part, der tager denne fælles opgave på sig, bliver der meget let et mere overfladisk forhold mellem præst og menighed. Det betyder også, at - i dette tilfælde præstens mand -, bliver nødt til at lægge bånd på sig, også i sin daglige væremåde og udtryksform. Han er på godt og ondt en synlig del af hans kones embede. Det kan være svært for, måske specielt kvindelige præsters mænd at acceptere. Men det er meget svært at se, hvad der skulle gå fra præstens ægtefælle ved at stå sammen med præsten i sognets arbejde. Gør han eller hun det ikke, smitter det af som en utroværdighed også for præstens relationer til menigheden. Det er ikke kun i præstestillinger, ægtepar formelt har frihed til at gøre og sige, hvad de har lyst til, men hvor det alligevel er hensigtsmæssigt for helheden, at de holder sig i skindet.

Præsteparret som enhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce