Politisk hverdag


Politisk hverdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med julen og nytåret bagude og efter en weekend, som mange formentlig har brugt til restitution oven på diverse kalaser, er hverdagen tilbage.

Og for de nye kommunalbestyrelser og byråd, som for første gang trækker i arbejdstøjet efter valget i november, bliver det en hverdag med store udfordringer.

De gratis løfters og de gode hensigters tid er forbi. Nu fanger bordet - og det store spørgsmål er, om de ny- og genvalgte politikere kan levere den vare, de stillede vælgerne i udsigt i efteråret.

Et godt bud er, at det bliver svært. Og et godt råd til de fynboer, der ser frem til mere personale i børne­haven, til renovering af deres folkeskole, til bedre ældrepleje og til renovering af hullede lokalveje, er at dæmpe forventningerne.

Det er der et par indlysende grunde til. For det første er de kommunale budgetter for 2010 for længst lagt fast. Det skete i september og oktober.

For det andet smitter finanskrisen og afmatningen i samfundet naturligvis af på kommunernes økonomi, og selv om hjulene - måske - begynder at dreje hurtigere i løbet af 2010 og 2011, vil det ikke ændre meget.

Et gennemgående træk i valgkampen var, at partierne i rød blok dels gav VK-regeringen skylden for alle mangler i den kommunale service, dels mere eller mindre åbent bandt deres løfter om forbedringer op på et regeringsskifte.

Underforstået: Når Søvndal og Thorning-Schmidt kommer til, vil pengene til kommunerne for alvor begynde at rulle.

Her skal man dog lige huske, at heller ikke en S-SF-(R)-regering kan se bort fra, at Danmark også i 2011-2012 vil stå i en vakkelvorn økonomisk situation, sammenlignet med dengang Thor Pedersen blev citeret for, at vi snart kunne købe hele verden. Og også huske, at også under socialdemokratisk ledede regeringer beklagede Kommunernes Landsforening sig hvert år over, at regeringen var for fedtet.

Hvis de nye kommunalbestyrelser og byråd i økonomisk knappe tider vil gøre en forskel, kræver det kreativitet og mod.

Kreativitet, så borgerne får mest muligt for pengene - hvilket ikke nødvendigvis betyder, at de kommunalt ansatte skal løbe hurtigere. Politikerne kan for eksempel skabe rammer og arbejdsmiljøer, der reducerer sygefraværet.

Hvad angår mod, så handler det om mod til at prioritere, hvilket indebærer mod til at sige nej med risiko for at blive kortvarigt upopulær hos berørte vælgergrupper. Og det handler om mod til at skride ind, hvis der er områder i den kommunale forvaltning, som ikke fungerer optimalt.

Endelig kan man nævne det fromme ønske, at den førnævnte permanente klynken over regeringens nærighed vil forstumme - at politikerne i stedet vil tage ansvaret for institutioner, skoler og ældreområdet fuldt og helt på sig.

Alle ønsker flere penge fra den store fælleskasse, og ingen vil nogensinde mene, at de får nok. Sådan er den menneskelige mekanisme.

Men kommunalpolitikerne kan minde sig selv om, at de i store træk kendte de økonomiske vilkår, da de stillede op i håb om en taburet.

Politisk hverdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce