Pokerspillet


Pokerspillet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I DAG LYDER startskuddet til forårets overenskomstforhandlinger, når industriens arbejdsgivere og fagbevægelsen for første gang sætter sig over for hinanden ved samme bord. Med en deadline, der hedder den 1. marts.

Den dag udløber de gamle overenskomster nemlig for omkring 600.000 lønmodtagere - og dermed de vilkår, de har arbejdet under i de sidste tre år.

Så de næste to måneder vil vi opleve et sandt pokerspil om, hvad virksomhederne har råd til at betale, og hvad lønmodtagerne har fortjent. En rituel dans, der sjældent rummer overraskelser. Og som ikke har udløst en storkonflikt siden 1998.

MEN DENNE gang er der varmet op til dansen i længere tid end normalt. Det er der, fordi det går godt - man fristes til at sige bragende godt - i Danmark. Ikke kun for staten, der skovler penge ind, men også for mange private virksomheder. Daglig avislæsning om fyldte ordrebøger, en historisk mangel på arbejdskraft og danske direktørers lønfest har for alvor fået lønmodtagerne til at sætte næsen op efter noget stort.

Stort er i deres verden markante lønstigninger. Det er et krav, der er blevet gentaget som med én mund hen over efteråret. De bløde pakker kommer i anden række. Kampen står om kolde kontanter.

DEN STORE fokus på løn vækker bekymring - ikke alene hos arbejdsgiverne - men så sandelig også i fagbevægelsens top. Den kan nemlig få svært ved at levere den vare ved det bord, de mødes om i dag.

På industriområdet er det mere reglen end undtagelsen, at løndannelsen foregår ude i de enkelte virksomheder, mens man centralt forhandler alle de bløde emner. Og hvordan skal industriens arbejdere kunne stemme et forslag hjem, når de ikke med det samme får klingende mønt?

DET DILEMMA kan formentlig kun løses ved en solid forhøjelse af mindstelønnen, der i dagens Danmark er på godt 15.000 kroner om måneden. Ja, De læste rigtigt. Kun lidt mere end arbejdsløshedsunderstøttelsen.

Det er kassedamerne - som Uffe Ellemann i sin tid brændte fingrene på - og de ufaglærte, det kommer til at handle om denne gang. Det vil også være et godt signal at sende, især hvis man tror på, at det at tjene sine egne gode penge frem for offentlig forsørgelse er motiverende for at søge et job.

HVIS DET denne gang ender med en tåbelig konflikt - en konflikt, ingen tjener noget som helst på - vil det store pokerspil hver andet eller tredje år have spillet fallit.

Efter storkonflikten for ni år siden blev der stillet alvorlige spørgsmål ved hele forhandlingsformen. Hvorfor ikke lade virksomhederne selv løse deres lønproblemer, når man alligevel ikke kan blive enige centralt, lød kritikken.

DEN VED jo også bedst, hvor skoen trykker, som har den på. Og det gør både chefer og tillidsfolk ude på arbejdspladserne. Forskellene er alligevel så store, at de er til at få øje på. Og så behøver TDC heller ikke at klynke, når de skal til lommerne efter bonusfesten til chefer og bestyrelse.

Pokerspillet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce