KOMMUNER
21 fynske kommuner med politisk forskelligfarvede borgmestre, men med det tilfælles, at de har ondt i økonomien, mødtes for at lægge en slagplan for mødet med indenrigsministeren, som foreningen ”Det skæve Danmark ” skal have i den kommende uge.Foreningen har i et stykke tid rumlet med ønsket om en ændret udligning, så de kan få flere penge. Tre af de forsamlede fynske kommuner har dog allerede sammen med14 andre svagtstillede kommuner her i sommer fået tildelt tilsammen ekstra 60 mio. kroner, fordi de har haft en ganske særlig svag vækst i de skattepligtige indkomster. Det drejer sig om de tre kommuner på Langeland. Vi skal da ønske kommunerne alt mulig held med at få skruet på udligningsordningerne, så de tilpasninger, der ellers skulle ske i de pågældende kommuner, ikke bliver så drastiske, som de ellers ville blive her et ubehageligt års tid inden kommunalvalget.Da andre kommuner i givet fald vil skulle betale, med mindre finansministeren skulle være villig til at udvide tilskuddene til kommunerne, vil et ønske om flere penge, næppe have nogen let gang. Problemet er også, at en ændring af udligningsordningerne måske kunne lette lidt, men slet ikke løser de pågældende kommuners problemer, hvoraf nogle er strukturelt betingede.Tranekærs borgmester klagede i avisen forleden over, at alting flyttede fra Langeland til Svendborg, retssalen,politiet, motorkontoret osv. Han ville derfor have egnsudviklingsstøtten tilbage. Forsigtigt kunne man pippe, at borgmesteren selv ved at sige nej til en sammenlægning af kommunerne, har været med til at gøre Langeland mindre slagkraftig, når der skal argumenteres og ageres offensivt.Det er i det hele taget et spørgsmål, om kommunerne ikke går efter den gale sag, når de kræver flere penge andre steder fra. For problemet er langt snarere, at statens idè og regelstyring af kommunerne bliver stadig stærkere, og at forsøg på at løsne grebet, ikke vækker begej-string i Folketinget, som ønsker at vise sin indflydelse ved en detailstyring, der lægger gift for den nødvendige fleksibilitet i kommunerne.Se blot på, hvordan Kommunernes Landsforenings forslag om, at kommunerne skulle overtage ansvaret for folkeskolen, blev skudt ned:” Det kan vi ikke overlade til dem.” Hvis kommunerne uden selvstændigt ansvar pålægges et for stort ambitionsniveau, som fastsættes ovenfra, ja, så bliver det svært at tilrettelægge en fornuftig økonomisk styring. Hvis alle skal have alt og på samme niveau, bliver det en urimelighed, men det bliver også umuligt at prioritere, hvad borgerne og den enkelte kommunalbestyrelse finder er rigtigt hos dem. Derfor burde kommunerne i stedet for at stå med hatten og få ingenting i den hellere satse på at forklare Folketinget, at større frihed i opgaveløsningen er en nødvendighed. Det ville betyde, at kommunalbestyrelserne i højere grad blev naglet til ansvaret for serviceniveau og administration, som de nu alt for behændigt kan skubbe over på regeringen. Som så kan skubbe tilbage: hvad har I selv gjort for at gøre tingene bedre? Mon ikke vi skulle styre endnu mere?