Pengemaskinen


Pengemaskinen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver måned parkerer tusindvis af bilister på betalingspladserne ved Odense Universitetshospital - og hver måned får en del af dem en hilsen fra nogle tilsyneladende nidkære p-vagter, der slår ned på den mindste fejl. Måske de er ansat på provision? At overse de små hvide klatter, der skal forestille at markere grænserne mellem båsene, er såre menneskeligt - og man fristes til at tro den teori, som blev fremsat i avisen forleden: at OUH og p-firmaet Parkeringsgruppen først skulle have krasset nogle penge ind, før der blev råd til at forsyne båsene med regulere striber, som kan ses. Nu kræver en særlig aktionsgruppe alle bøderne - eller kontrolafgifterne, som de så afvæbnende kaldes - annulleret. Det lyder ikke urimeligt.

Den betalte parkering, som før var et hovedstadsfænomen, men som efterhånden har bredt sig til det meste af landet, har skam sin berettigelse. I Odense var det således et problem for bymidtens kunder at finde p-pladser, fordi butikkernes personale selv havde taget dem. En regulering var derfor nødvendig - og da bødepengene af kommunen blev brugt til andre trafikprojekter i centrum, lød det såmænd helt tilforladeligt. Nu er der altid ledige pladser - og efter den forventelige række af klagesange fra både handlende og kunder blev ordningen da også accepteret.

Omkring OUH stiller sagen sig lidt anderledes. Mens ingen er tvunget til at handle i city, besøger man som regel OUH af nød snarere end af lyst. Man kan hævde, som en læser gjorde for nylig, at den betalte parkering i virkeligheden er i strid med den danske filosofi om gratis lægebehandling - men tager man bilen til sin læge inde i byen, må man jo også betale, så den holder nok ikke. Til gengæld er det usmageligt, at en mand, der hastede til OUH's intensivafdeling med medicin til sin døende mor, ikke fik sin bøde eftergivet, skønt han kunne dokumentere både det ene og det andet - og man kan i høj grad diskutere det smagelige i, at halvdelen af p-indtægterne ved OUH går i sygehusets kasse. Nok er sundhedsvæsenet trængt, men er det lige en sygehusopgave at drive p-butik? Det er det ikke.

Når mange danskere generelt hader den betalte parkering, skyldes det også, at systemet opfattes som en pengemaskine frem for en fornuftig trafikregulerende faktor.

Når man bliver knaldet for at låne en invalideplads på banegården i Odense i to minutter, mens man læsser sine kufferter af, er det ikke konduite af p-vagten at skrive en regning. Mange steder i Odenses bymidte er skiltningen også kritisabel. Hvilket p-firma regerer her? Masser af bilister, som har købt billet og parkeret i god tro, har fået en overraskelse, fordi pladsen blev administreret af et andet firma, end man troede. Og dertil kommer, at det er de færreste steder, man blot betaler for den tid, man holder - altså køber en billet ved indgangen og betaler ved udgangen. Det er jo den mest reelle måde at gøre det på - men en skidt forretning for p-firmaerne, der lever af to ting: at sælge den samme plads to-tre gange, fordi folk kører før tiden - og af at udskrive bøder.

Alt dette er med til at gøre en ellers velbegrundet ordning upopulær - og OUH har ikke bidraget til nogen holdningsændring. Tværtimod. OUH's politik har langtfra været klædelig. Den bør ændres.

Pengemaskinen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce