På mange måder blev det en glædelig weekend. Omsider indså både pædagogerne og medlemmerne af Sundhedskartellet det nytteløse i at fortsætte konflikten. I stedet bed man til bollen og indgik forlig, og nok kan urafstemningerne stadig afvise det hele og dermed få strejkerne til at genopblusse, men det vil næppe ske. Hverken Sundhedskartellet eller BUPL har penge til at kæmpe videre, og skønt sygeplejerskernes formand, Connie Kruckow - der gennem hele forløbet har holdt stejlt på de 15 procent og fik 13,3 - har "noget forklaringsarbejde over for medlemmerne", som hun siger, må vi regne med, at den historisk lange konflikt nu er forbi. Og det er glædeligt.

En glædens dag var det også i går, den 14. juni, da Storebæltsbroen kunne fejre sin 10 års fødselsdag.

Modstanden mod den var voldsom i sin tid, og tidligere trafikminister Knud Østergaard blev gjort til latter, da han blandt sine argumenter for at bygge broen fremhævede, at så kunne københavnerne da få frisk mælk. Det hyggede man sig meget over det år - og i dag kan man så hygge sig over, at københavnerne rent faktisk får deres friske mælk. Hver dag sender Arla 12-15 lastbiler over broen med diverse mejeriprodukter, herunder økomælk fra Sønderjylland. Så Knud Østergaards mission er lykkedes, som Arla-direktøren konstaterede i avisens brotillæg i går.

I dette tillæg kunne man også læse, at biltrafikken over Storebælt er tredoblet siden færgernes tid - til næsten 30.000 biler i døgnet - og at broen dermed tjener så godt, at den vil være betalt i 2024, fire år før beregnet. Alene i 2007 lød overskuddet på en milliard - men alligevel stiger taksterne til næste år. Ikke meget, ganske vist. En femmer eller en tier, angiveligt på grund af inflationen, og da den jo rammer overalt, kan man vel dårligt forlange, at netop brotaksterne bør gå ram forbi.

Når vi nu altså har dem.

Hvad vi principielt ikke burde.

Læsere af denne avis vil vide, at vi aldrig har kunnet se logikken i, at Lillebæltsbroen er gratis, mens Storebæltsbroen ikke er. Så længe denne toldmur opretholdes, får vi ikke den optimale udnyttelse af Danmarks hidtil største trafikinvestering. Landet bliver ikke en helhed, før vi kan færdes frit i det.

Det er derfor med gru, man nu læser i Berlingske, at trafikordførerne for fire store partier - Venstre, Socialdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti - samstemmende forudser, at de danske bilister godt kan glemme alt om at køre gratis over broen, når de sidste renter og afdrag er betalt. Politikerne har altså, og tænkte vi det ikke nok, besluttet at gøre Storebælt til en pengemaskine, der kan indbringe staten et par milliarder hvert år.

Den beslutning er ikke alene en hån mod broens brugere, men også et udtryk for, at politikerne ikke ønsker at rette op på den skævdeling af landet, som netop kan imødegås ved fri bæltpassage. Det stinker fælt af brudte løfter og rent politisk humbug.

Hårde ord i en glædelig weekend? Måske. Men vi mener hvert og ét.