At blande antiracisme og menneskerettigheder sammen er ikke alene et skråplan, men også at blande uforenelige størrelser, eksempelvis æbler og pærer. De lande - heriblandt flere, som hylder muslimske love som den absolutte jura - der er sat i spidsen for at udarbejde udkastet til slutdokumentet ved FN’s antiracisme-konference, den såkaldte Durban 2, i april, gjorde forsøget i sit første udkast. Det var med forslag om, at der i "Erklæring om menneskerettigheder", som fordømmer Israel som racistisk, skulle være et forbud mod krænkelse af religiøse følelser.

Det fik flere lande, bl.a. Israel, USA, Canada, til at boykotte arbejdet og flere EU-lande til at true med at gøre det samme.

Én af de skarpeste kritikere af forslaget har været den danske udenrigsminister Per Stig Møller, som vedholdende har givet udtryk for det aldeles uacceptable i at spænde religionskritik for menneskerettighedsvognen. Retten til at kritiserer religioner er nagelfast forbundet med ytringsfriheden, og den kan ikke gradbøjes. Men Per Stig Møller har lige så vedholdende sagt, at svaret ikke burde være en boykot, men fortsat dialog.

Den holdning har nu båret frugt, måske fordi det er lykkedes udenrigsministeren at påvirke kolleger fra afrikanske lande, som er medlem af Den Islamiske Konferenceorganisation (IOC), således at det oprindelige udkast er taget af bordet. Det påtænkte forbud mod religionskritik er simpelthen pillet ud af udkastet, og FN’s menneskerettighedskommissær Navi Pillay mener, der dermed ikke længere er grundlag for at boykotte konferencen.

Der er dog stadig formuleringer at slås om. I det nye udkast er der f.eks. en opfordring til "at undgå at tildele religioner negative stereotyper", og det lyder jo umiddelbart som en blød tekst, som ingen kan få spoleret nattesøvnen af endsige hidse sig op over.

Men spørgsmålet er, om det udsagn er væsensforskelligt fra det oprindelige, og om det ikke under alle omstændigheder er et forsøg på at snige religion ind i Menneskerettighedserklæringen.

Udenrigsministeren må derfor fastholde, at religionskritik ikke under nogen former er et tema for antiracisme-konferencen. Og han skal fastholde synspunktet helt frem til konferencens start i Geneve. Er religionskritik fortsat et tema under en eller anden form, så må udenrigsministeren droppe sin deltagelse, eller som minimum udvandre fra konferencelokalerne, når han har konstateret, at argumenterne ikke slår til over for politisk-religiøse anslag mod ytringsfriheden.

For i den sammenhæng er der ikke plads til kompromiser. Per Stig Møller og de af hans europæiske kolleger, der endnu tror på en fornuftig dialog om indholdet i slutdokumentet, må stå fast på at forsvare friheden og folkestyret - altså ikke give køb på vores demokratiske og kulturelle identitet.

Det er naturligvis fint, ja glædeligt, at der godt en måned før konferencen finder sted, er sket fremskridt med teksten i slutdokumentet, men det er for tidligt at hvile på laurbærrene. Nye forsøg på at ændre menneskerettigheder til fordel for religions-censur vil dukke op.

Resume:

Det er fint, at fronterne er blødt op før Durban 2-konferencen. Men Per Stig Møller må være på vagt og stå af, hvis religionskritik bliver et tema.