Op med pengene


Op med pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremlæggelsen af årets forslag til finanslov - statens husholdningsregnskab også kaldet - plejer at være skiftende ­finansministres store nummer.

Mogens Lykketoft var den første, der tegnede og forklarede. Sagligt, men underholdende, og Thor Pedersen fortsatte. Han kunne være næsten kåd - som da han sagde, at det med tiden kunne ende med, at vi ejer hele verden. Hvis man altså skulle tro fremskrivningsmodellerne.

I går var det så en svedende Claus Hjort Frederiksen, der stod ved tavlerne - og det er forståeligt, at han til sidst bad om lov til at lægge jakken. Hjort Frederiksen fik nemlig en uriaspost, da Fogh dampede af - netop som krisen satte ind.

86 milliarder mangler der i kassen. Det er det største budget­underskud i mands minde, og et tal, der bare på få måneder er vokset med cirka 20 milliarder. Så stort er underskuddet, at Danmark ikke kunne blive en del af euro-samarbejdet, hvis vi ellers ville. Så må budgetunderskuddet kun være på tre procent af bruttonationalproduktet, og vores er nu på 4,9.

Men hverken Claus Hjort Frederiksen eller regeringen kommer til at høre meget for det store underskud. Det skyldes den økonomiske krise, og alle lande er ramt. Hundeslagsmålet omkring finansloven vil derimod dreje sig om, hvorvidt underskuddet i virkeligheden er for lille, fordi staten pumper for få penge ud.

Om dét er regeringen, de store organisationer og de økonomiske eksperter mildt sagt uenige. For eksempel er Dansk Industri enig i, at regeringens dosering - med mange mindre tiltag - er rigtig, og at man nu må se, hvordan de virker. Staten skal ikke gældsætte sig yderligere. Omvendt mener Dansk Erhverv og byggeindustrien, oppositionen og også vismændene, at en stor vækstpakke er påkrævet.

Hvem der har ret afhænger af, hvornår krisen er forbi. Trækker den ud, kan oppositionen med megen vægt sige: Hvad sagde vi! Regeringen klynger sig til, at der er forsigtige tegn på, at udviklingen er ved at vende. Er det tilfældet, vil den få ret.

Men uanset hvordan det går, må man medgive regeringens kritikere, at den ikke har været dygtig til at se krisen komme og til sidst kun nølende har handlet.

Spørgsmålet er også, hvor meget de hidtidige tiltag for at styrke forbruget har virket. De mange SP-penge og tilskud til renoveringer har langtfra haft den betydning, regeringen håbede på. Nu sætter den sin lid til de ufinansierede skattelettelser næste år, men hvem siger, at de bliver brugt til forbrug og ikke til ­kon­solidering?

Derfor bør regeringen bide i det sure æble og pumpe mere ud end de omkring 10 milliarder, den vil bruge til at renovere skoler og sygehuse og forbedre infrastrukturen. Reelt er der kun tale om at fremrykke nogle investeringer, som alle er enige om.

Mon ikke det også bliver resultatet? Oppositionen forlanger en vækstpakke på cirka 30 milliarder, og Dansk Folkeparti er enig i, at der skal flere penge på bordet. Uden at nævne et beløb.

Men hvis nu man leger den gamle leg med at tænke på et tal - 17 milliarder eller deromkring - skal det nok vise sig ikke at være meget forkert ...

Op med pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce