Denne januar var den dårligste i 19 år på Københavns Fondsbørs. Flere banker i udlandet er krakket, og det er også sket for en enkelt herhjemme. Flere og flere taler om, at en økonomisk storm er på vej, og nervøst skeler mange til deres flekslån og pensionsmidler, fordi de er placeret i aktier.

Men herhjemme går alt jo godt. Den danske arbejdsløshed er den laveste i nyere tid, og selv om huspriserne er faldet eller i hvert fald stagneret, er der fortsat fuld tryk på kedlerne og dermed forbruget.

Så hvad skal man tro? Hos eksperterne er der ikke megen hjælp at hente. Den ene er pessimist, den anden slår koldt vand i blodet. Den danske økonomi er bundsolid, som det hedder.

Når det kan være svært at pejle situationen, er det fordi udgangspunktet for vurderingen afhænger af, hvorhen blikket vendes. For den amerikanske centralbank er inflationsraten ikke afgørende. Det er beskæftigelsen. Hjulene skal holdes i gang. Derfor giver regeringen skattelettelser, og centralbanken sænker renten. Dollarkursen er ikke afgørende.

Helt modsat vurderer Den Europæiske Centralbank situationen. Den er ikke er sat i verden for at styrke beskæftigelsen, men for at holde inflationen i skak. Derfor vil den snarere forhøje end sænke renten. Der skal ikke for megen kul under kedlerne.

I denne sammenhæng skal prisstabiliteten ses. Den er i fare netop nu. Som omtalt forleden her i avisen er fødevarepriserne steget gevaldigt. Det samme er energipriserne. Læg hertil, at den økonomiske situation i Asien med Kinas og Indiens buldrende økonomi er helt anderledes end USA's og Europas, og billedet bliver yderligere broget.

Hvad gør regeringen og den enkelte i denne spegede situation?

Det er næppe forkert at gætte på, at finansminister Lars Løkke Rasmussen og hans berømte regnedrenge netop nu sidder og sveder, selv om stormen sender kolde vinde ind af Den Røde Bygnings gamle vinduer. Skal man stramme finanspolitikken - som vismænd, nationalbankdirektør og OECD formaner - for at tage trykket af kedlerne? Eller er dansk økonomi allerede under afkøling på grund af den høje oliepris og de lavere boligpriser?

Mon ikke vi vil se forsigtige stramninger? Efter at regeringen har ladet det fosse ud af statskassen, vil det være klogt. Men betydelige stramninger bliver det næppe. Med nogen ret kan man hævde, at eksperterne er for sent ude med deres krav.

Ikke stort nemmere er det for den enkelte at navigere i det økonomiske stormvejr, som trækker op. Men det klogeste er at holde is i maven. Danske virksomheder er som de fleste europæiske ikke pludselig blevet 10-20 procent mindre værd. De er velpolstrede, og regeringer og banker overalt i verden står klar ved brandsprøjterne. Endelig er det jo også først ved salg, at tabet mærkes - og se lige på, hvad kursen var, da aktien blev købt.

Er lysten til at handle alligevel stor, er det klogt at følge det gamle råd: Man skal aldrig købe for et større beløb, end at man kan grine af sig selv, hvis det går galt!