Lettelse, tilfredshed og forventning. Det er reaktionerne verden over efter Barack Obamas sikre sejr over sin republikanske rival, John McCain, ved præsidentvalget i USA.

Sejren er ikke overraskende, men alligevel bemærkelsesværdig og historisk. Barack Obama bliver den første sorte præsident i USA's historie, og stemmeprocenten er den højeste nogensinde. Det sidste er et klart bevis på, at Obamas visioner og løfter om forandring efter otte lange år med Bush har fanget ikke mindst de unge og de sorte vælgere.

Og så har Obama og hans stab ført en hypermoderne højteknologisk valgkamp, hvor han effektivt har brugt internettet som sit hemmelige våben sideløbende med de traditionelle valgmøder og dør-til-dør-kampagner.

Han har gennem den lange valgkamp optrådt sikkert og har formået at skabe ny optimisme hos de mange krigstrætte og økonomisk hårdt plagede amerikanere. Samtidig har han vist sig som en karismatisk leder, der bringer minder frem om Martin Luther King og John F. Kennedy.

Barack Obama har nu to måneder til at forberede sig på at udskifte titlen som senator med præsident. Han skal have hele sin administration på plads, inden han den 20. januar overtager nøglerne til Det Hvide Hus efter George W. Bush.

Godt 62 millioner vælgere stemte på Obama, og tallet er langt højere, end selv de mest optimistiske demokrater havde håbet for måneder siden. Og jordskredssejren betyder, at Demokraterne i både Repræsentanternes Hus og Senatet har sikret sig flertallet, så præsident Obama uhindret kan føre sine reformer og love igennem.

Med nederlaget må Republikanerne indstille sig på mindst fire år som opposition til Obama og hans administration i Washington. Partiet havde valgt en 72-årige krigsveteran som sit bud på den næste præsident. John McCain gamblede tilmed ved at vælge den 44-årige Sarah Palin som sin vicepræsidentkandidat. Men hans satsning på, at hun kunne trække de kvindelige vælgere, blev en fuser.

Guvernør Palin fra Alaska har vist sig som en politisk letvægter og kan næppe bringe partiet på fode inden næste valg. Obama vil da være 51 år og skal bedømmes på sine resultater og ikke som på valgdagen på sine løfter og visioner. Kan han få gang i den amerikanske økonomi, fastholde USA's position som politisk, økonomisk og militær supermagt, vil han have gode kort på hånden til genvalg. En stor udfordring bliver at komme hjem fra Irak med et nogenlunde stabilt demokrati bag sig og undgå et nyt ydmygende Vietnam i kampen mod terror i Afghanistan.

De kostbare krige i både menneskeliv og penge har været med til at skabe et splittet Amerika. Barack Obamas store udfordring bliver at samle nationen. Den nuværende præsident overlader ham en forgældet nation i dyb krise, men til gengæld har vælgerne vist ham en enestående tillid. Det er store forventninger at indfri for den kommende præsident, der som lille spinkel dreng med det underlige navn løb rundt og legede med sine sorte kammerater i Chicago.