Obamas øvelse


Obamas øvelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forandring. Fornyelse. Vi vil forandre USA, har Det Demokratiske Partis wonderboy, Barack Obama, messet siden sin første tale efter at kapløbet om at blive nomineret til præsidentkandidat blev skudt i gang for mere end et år siden.

Natten til fredag blev den farvede mand fra Detroit så officielt valgt til at lede Demokraternes stormløb mod Det Hvide Hus, og at dømme efter mediernes og kommentatorernes gætterier kan Obama allerede nu begynde at forberede sig på at indtage Det Ovale Værelse.

Valget ligger lige til det demokratiske højreben, fordi republikaneren Bush' popularitet er på nulpunktet, modstanden mod Irak-krigen er støt stigende, det samme er benzinpriserne, samtidig med at den amerikanske økonomi generelt er i en elendig forfatning. Så værsgo' Barack, Washington er klar.

Det var Baracks natlige tale også. Og tilmed overraskende stærk.

Hidtil har den 47-årige senator nok talt om forandringer, en ny start, men han har været påfaldende tavs om, hvilke forandringer der specifikt skulle gennemføres.

I stedet har han talt i generelle vendinger, som den enkelte amerikaner selv har måttet tolke - og derfor har tolket dem i overensstemmelse med egne drømme.

Men forleden nat kom der farver på lærredet, da Obama helt konkret lovede skattelettelser til arbejderklasse-familierne, en sundhedsforsikring alle kan betale, massive investeringer i grøn energi, uafhængighed af Mellemøstens olie i løbet af 10 år og en udenrigspolitik baseret på diplomati og alliancer.

Den slags politiske programmer skal finansieres, og selv om Obama ikke har sagt det direkte, så ligger det lige for, at de rige må bløde.

Derfor må og skal Obama fremover også iklæde sine "forandringens vinde" en rulle konservative gevandter. Nøglen til Det Hvide Hus ligger nemlig ikke kun begravet hos de sorte vælgere, latinoer og erklærede venstreorienterede, men i høj grad også hos den hvide arbejder- og middelklasse, som har støttet Hillary Clinton, og i en midtsøgende kurs, som kan indfange kristne og moderate republikanere.

Men hvordan gør man lige det?

Hvordan leve op til omgivelsernes begejstrede råb til progressive Barack Obama og samtidig tilfredsstille millioner af vælgere, der generelt drømmer om status quo, og hvis ønske om forandring alene angår prisen på benzin og renten på boligen?

Med andre ord skal Obama både blæse og have mel i munden. Og det er som bekendt en vanskelig øvelse. Men lykkes det ikke at begejstre under-Amerika med tiltag som offentlig sygesikring, højere minimumsløn og et socialt sikkerhedsnet og samtidig berolige den rige middelklasse, som anser ham for at være stærkt venstredrejet, så risikerer han at ende som McGovern, Jimmy Carter i 1980, Walther Mondale, John Kerry og Al Gore. Alle demokratiske tabere af et præsidentvalg.

Kun Jimmy Carter i 1976 og Bill Clinton har været i stand til at bryde den republikanske dominans i Det Hvide Hus de sidste 40 år.

Det er ikke sikkert, det lykkes for Barack Obama.

Obamas øvelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce