Obama- kulten

Den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama har hidtil klaret sig godt med nogle få slagord. Nu er det på tide at blive konkret.

Obama- kulten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det har kaldt på undren, at Barack Obama dyrkes som kult. Ikke kun den amerikanske presse men hele verdenspressen følger hans odyssé til Irak, Israel, Palæstina og nu i Europa. Overalt tiljubles han og følges af en hærskare af journalister fra aviser og elektroniske medier, og hvert ord fra hans mund tolkes og udlægges.

Imens sidder republikanernes McCain hjemme og undrer sig sammen med sin stab over, at den unge, forholdsvis ukendte kandidat med den ringe erfaring - i hvert fald udenrigspolitisk - fanger så megen opmærksomhed.

Men er det så underligt? Når der er opstået en næsten dyrkelse af Obama, og flere end 100.000 hovedsageligt unge flokkedes om ham, da han torsdag aften talte i Berlin, er forklaringen jo netop, at han er ung og ukendt. Obama repræsenterer noget nyt og har gjort ordet forandring til et hovedord i sine taler.

Og netop fordi han er uerfaren på det udenrigspolitiske område, er det vigtigt at se, hvordan han begår sig på den internationale scene. Holder han de mål, man må stille til en eventuelt kommende leder af verdens stærkeste magt?

Ungommen er også et plus, fordi McCain er gammel og arret - i hvert fald er han med sine 72 år den ældste præsidentkandidat i USA' s historie.

Men er der mere, der forklarer succesen? For naturligvis må det kalde på interessen, at Obama er den første farvede, der kan gøre sig håb om at sidde i Det hvide Hus, muligvis med en kvinde ved sin side som vicepræsident.

Og så er den allervigtigste årsag til, at Obama kommer, ser og begejstrer, ikke nævnt. Han repræsenterer noget nyt, og han evner at begejstre ved ikke som andre politikere at tale til stodderen i vælgeren, men til kongen. Han vover som Kennedy det dybe åndedrag og at stille krav. Han er heller ikke bange for store ord. Hans retorik er som vækkelsesprædikantens - enkle budskaber, der gentages og gentages.

"I dette øjeblik" lød det atter og atter i Berlin, og vi fik at vide, hvad øjeblikket krævede af os: "Vi skal vælte mure, som det skete i Berlin, mellem USA og Europa, mellem øst og vest, mellem muslimer og kristne...

Berlin-talen var ikke en stor, skelsættende tale som Kennedys og Reagens i samme by. Obama ejer heller ikke Clintons afslappede stil.

Men det var en klog tale. Den skulle tilfredsstille, hvad berlinerne var kommet efter, og hvad ikke mindst de amerikanske vælgere forventede. Det vil sige, at han nok kom Europa i møde og talte om håb og forandring, hvis han bliver præsident, men ikke gjorde sit eget land mindre og mere syndebetynget, end der set med den typiske amerikanske vælgers øjne er grund til. Klogt stillede han også krav til Europa, for risikoen for, at begejstring i Europa kalder på skepsis hjemme, var til stede.

Foreløbig har Obama klaret testen. Han holder målene. Men om de amerikanske vælgere, når det kommer til stykket, alligevel anser den prøvede McCain for et mere sikkert kort, er det endnu for tidligt at sige.

Resume:

Obama-touren

Obama kan det, andre politikere sjældent formår: begejstre. Han tør også bruge store ord. Foreløbig har Obama klaret testen på den udenrigspoltiske scene.

Obama- kulten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce