NATURLIGVIS er det ikke rimeligt at sammenligne nytårets to taler - Dronningens og statsministerens. For alle ved, at majestæten får et udkast fra Statsministeriet, og at hun skal holde sig langt væk fra politik. Det er overladt til statsministeren at tage brændbare samfundsproblemer op og give sit bud på, hvordan de skal løses.

Dermed er statsministerens opgave mange gange lettere end majestætens. Alligevel er det gang på gang lykkedes Dronningen at sætte dagsordenen, for eksempel ved at pege på ømme punkter i danskernes omgang med hinanden.

DET LYKKEDES endnu en gang. Frimodigt tog Dronningen fat på den uforsonlige tone, der har præget dele af debatten i det gamle år, blandt andet i den såkaldte værdidebat, og når flygtninge og indvandrere diskuteres. Særligt indtryk gjorde Dronningens formaning om, at vi skal være bedre til at lytte til hinanden. Som de berømte dronningeord om danskerens "dumsmarte bemærkninger" blev almindeligt samtaleemne, vil dette elegante snert med pisken også blive det: "Mange spændinger i dagens danske samfund stammer måske netop fra samtaler, som aldrig finder sted".



LIGE SÅ MEGEN eftertanke som Dronningens tale skabte, lige så stor forundring skabte statsministeren med det, han sagde - eller rettere ikke sagde.

Det var indholdsmæssigt den tyndeste nytårstale, en dansk statsminister har holdt.

Pia Kjærsgaard kaldte den en skåltale. Det var ikke forkert. Vi fik at vide, hvor godt et samfund det danske er, og at det vil blive endnu bedre, fordi statsministeren er overbevist om, at det meget omtalte opsving vil komme i det nye år. Naturligvis er der problemer - hvor er der ikke det - men hvordan disse problemer skal løses, var talen kemisk renset for forslag til. Vi skal have et mere fleksibelt arbejdsmarked. Jovist, men hvordan?

HELLER IKKE regeringschefens forventninger til Strukturkommissionens arbejde - eller Velfærdskommissionens - fik vi noget at vide om. Mennesker skal sættes før systemer, sagde statsministeren. Men hvem mener ikke det?

Europa blev dårligt nævnt, skønt 10 nye lande lukkes ind i den europæiske varme om få måneder. Det har statsministeren sin del af æren for. Netop derfor havde det været af interesse at høre, hvordan det udvidede Europas fødselshjælper forestiller sig, at barnet skal leve. Heller ikke den værdikamp, som statsministeren skød i gang sidste nytår, fik ord med på vejen. Ikke en gang et vitamintilskud.

STATSMINISTERENS nytårstale må desværre efterlade det indtryk, at regeringen ikke har flere skud i bøssen. Men ingen regering kan overleve på, hvad den har gjort. Den må fortælle, hvad den agter at gøre. Det er nytårstalen en god anledning til. Statsministeren tabte muligheden på gulvet.

Mærkeligt nok, for han er jo en stor strateg. Har han mon har en skjult dagsorden?