Er regeringens  skattestop et trumfkort eller en klods om benet?
Spørgsmålet er igen aktuelt, efter at Socialdemokraterne og De radikale har stillet forslag om et andet skattestop, et mere intelligent, som forslags-stillerne selv beskedent siger. Det lægger loft over de samlede skatter, men giver alligevel mulighed for at flytte rundt på elementerne under det loft, som de to partier fortsat opererer med. Ind-komstskatten skal lettes, spe-cielt for de laverelønnede, medens ejendomsværdiskatten skal kunne stige i takt med huspriserne. Det foreslåede nye skattestop vil også tillade, at afgifterne i kroner og øre reguleres med den årlige inflation.

Sigtet er klart. Man vil foretage en social udjævning, og man vil skabe en større fleksibilitet.



NÅR DE TO partier spiller ud,er det i erkendelse af, at regeringens skattestop på samme tid er et politisk triumfkort og - sagligt set - en klods om benet.

Dets indlysende fordel er, at det har været til at forstå, selv om det på det sidste har skabt forklaringsproblemer. For skattestoppet har ikke kunnet forhindre, at taksterne for børnepasning, bus- og togpriser er røget i vejret.

De politiske fordele har dog været åbenbare, hvad det nye udspil i sig selv er et udtryk for. Det er som om de to tidligere regeringspartier har sagt til hinanden: "Et skattestop - sådan et må vi også ha'!



MEN NÆGTES kan det ikke, at skattestoppet i rege-ringens udgave har fastlåst skattesystemet, skønt ingen sagkyndig vil nægte, at syste-met nærmest skriger på at blive reformeret.

Det bliver det ikke med det nye skattestop, ligegyldigt hvad man kaldet det. Men det bliver mere smidigt, og det bliver mere socialt afbalan-ceret.

En lappeløsning, med andre ord. Dermed udstiller kampen om skattestoppet endnu en-gang, hvor svært det er at justere velfærdsstaten, hvis det kræver, at der skal tages noget fra nogen. Ingen tør udfordre nok så marginale grupper.

Man kan kun håbe, at velfærdskommissionens for-mentlig klare anbefalinger vil skabe en ny situation. Håbet beskæmmer jo ingen.



UDSPILLET ER også et udtryk for, hvordan Mogens Lykketoft er godt i gang med at stjæle regeringens dagsorden. Først tilsluttede han sig regeringens flygtningepolitik, så efterlignede han Anders Fogh Rasmusens idé med at opstille en kontrakt med vælgerne. Og nu overtager han skattestoppet, omend i revideret udgave.

Ikke mindst det sidste udspil er snedigt, fordi det lægger madding ud for Dansk Fol-keparti, der længe har været utilpas ved det nuværende skattestops favorisering af de store indtægter.

Kr. Thulesen Dahl har da også straks ladet som om han bider på. Det gør han selvføl-gelig ikke, hvis konsekvenser-ne er, at den borgerlige regering falder. Det kan Dansk Folkeparti ikke holde til, og det ved regeringen.



MEN SITUATIONEN kan partiet bruges til at presse statsministeren og til at markere en selvstændighed. Den også mere end antyder, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti bejler til de samme vælgere, og måske en dag kan samarbejde om mere end at lempe et skattestop.





Snedigt: Udspillet er et udtryk for, hvordan Mogens Lykketoft er godt i gang med at stjæle regeringens dagsorden og samtidig lægge madding ud for Dansk Folkeparti.