Når et drama med uanede konsekvenser for en hel verden udfolder sig på den anden side af Atlanten, bliver problemerne med ét små i vore små nordiske lande, der hidtil har hygget sig i smug. Det gælder også et ellers dramatisk valg i et land, der ligger så tæt på som Norge. Men da valget i mandags meget nemt kan blive retningsgivende for udviklingen hos os, kan der være grund til at se nærmere på det.

Specielt den skæbne, der overgik det norske socialdemokrati, er værd at studere – for de nordiske socialdemokratier har ofte vist sig at være skæbneforbundne. Arbeiderpartiet havde historisk dårligt valg, som må sende chokbølger gennem også det danske broderparti. Partiet gik 10,6 procent tilbage og er nu nede på 24,3 procent af stemmerne, det laveste i 50 år.

Det førte til, at det norske Socialistisk Folkeparti, der hedder Sosialistisk Venstreparti, fik et formidabelt valg. Med 12,4 procent mere end fordoblede det sit mandattal. Også det konservative Høyre fik et godt valg og er med 7 procents fremgang nu næsten lige så stort som Arbeiderpartiet. Bemærkelsesværdigt nok bevarede det norske Fremskrittsparti med 14,7 procent af stemmerne alligevel sin position. Det har været inde i en renselsesproces for at gøre sig stuerent – og kom altså uskadt gennem den.

Derimod blev midterpartierne omkring Kristeligt Folkepartis statsministerkandidat, Kjell Magne Bondevik, svækket, og en centrumregering er dermed udelukket. Hvilken regering kan så dannes? Ja, lige nu er Norge på vippen, for nok var valget et klart ryk til højre, men de kristelige er ikke meget for at støtte en Høyreregering, der bliver afhængig af Fremskrittspartiet.

Set fra Danmark er der flere træk ved det norske valg, som må påkalde interesse – for det første Arbeiderpartiets kastrofale resultat. Det er et udtryk for den tillids- og identitetskrise, som også Socialdemokratiets opinionstal herhjemme tyder på. Med åbenlyse brist i det norske velfærdssystem trods oliemilliarderne – skoler og sygehuse har spillet en stor rolle i valgkampen – har den sympatiske statsminister, Jens Stoltenberg, åbnet nogle flanker, som Sosialistisk Venstreparti og Fremskrittspartiet har vidst at udnytte. Og med sine forsøg på at finde nye, udogmatiske veje har han mistet stemmer til Sosialistisk Venstreparti.

For det andet demonstrerer valget vælgernes opbrud fra gamle bastioner. De er troløse og går efter den politiker, der på tv sælger sin vare mest overbevisende. Poltikerne vidste det og lod sig jage rundt i manegen på en måde, vi trods alt ikke har set herhjemme.

Men det hjalp ikke, for som det tredje bemærkelsesværdige træk blev valgdeltagelsen uhyggeligt lav, kun 74,5 procent. Hver fjerde fandt det ikke umagen værd at rejse sig fra sofaen. Der er noget at snakke om dagen derpå – også i Danmark.