Det ville være synd at kalde udenrigsministerens plan om støtte til arabisk demokrati for en gang varm luft - men det er nu også svært uden videre at tilslutte sig hans optimisme.

Per Stig Møller vil have Danmark til at investere 100 millioner årlige kroner i reformer i de arabiske lande, både politiske og økonomiske. Danmark kan bidrage til en mere fredelig fremtid og til at bekæmpe ekstremisme og terror ved at støtte de demokrativenlige kræfter i den arabiske verden, mener udenrigsministeren. Regeringen vil særligt satse på uddannelse i demokrati, udviklingen af kvindernes ligestilling, en friere meningsdannelse i medierne og fremme af menneskerettighederne.

Guderne skal vide, at alt dette er der brug for.

Men der er naturligvis en grund til, at regimerne i de lande, der trænger mest, ikke selv har gjort noget for at demokratisere deres lande. Det ligger nemlig i hele diktaturets væsen, at regimerne ikke ønsker for megen indblanding fra folket. Det kunne jo, hvilket ville være uheldigt, føre til tyrannernes fald. Som en arabisk journalist sagde i Radioavisen i går: Hvis et ikke-demokratisk regime ønskede demokrati, ville det naturligvis indføre det. Dertil kommer, som journalisten tilføjede, at Danmark som krigsførende i Irak nok ikke er det land, de arabiske ledere først af alle lytter til. Der er på de kanter ikke megen tro på, at Danmark, USA eller Storbritannien er de rette til at promovere demokratiet.

NÆRLIGGENDE er det således at tro, at den hjælpende og velmenende hånd, som udenrigsministeren har fremstrakt, ikke vil blive taget, men tværtimod få et dask. Danmark er, måske med undtagelse af i Egypten, ikke blandt de stuerene hos ret mange arabiske regimer - og de diktatoriske ledere er nok ligeglade med, at de vanskeligheder, som disse lande har i dag, er vores i morgen, som udenrigsministeren siger.



DERI har han i øvrigt en god pointe - som han ved lejlighed bør betro den øvrige regering - for en kendsgerning er det jo, at jo bedre forholdene er i ikke blot de arabiske lande, men også hvorfra folk nu ellers flygter, jo mindre vil tilstrømningen til Europa blive.

Det er vigtigt at bekæmpe både fattigdomsproblemer og flugten til vesten, og derfor er det både menneskeligt beklageligt og politisk uklogt at fastholde finanslovens nedskæringer på ulandsbistanden og at beskære støtten til Demokratifonden. Også fordi Danmark tidligere har haft ry for at være et eksemplarisk demokrati. Talrige er de delegationer af unge fra de nye demokratier, som har været her i kortere eller længere tid for at lære om demokrati og menneskerettigheder. Dér har man kunnet tale om succeshistorier.

OM Per Stig Møllers milliongave også bliver en succes er tvivlsomt. Ideen er sympatisk, og kampen for at udbrede demokratiet må aldrig stoppe. Men lige i denne sag går den næppe - om end vi inderligt håber, at vores skepsis en dag måtte blive gjort til skamme.



Demokrati: Per Stig Møllers milde demokratiske gaver duer ikke. De kunne jo koste de arabiske tyranner jobbet.