Midtvejs


Midtvejs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det måtte naturligvis ikke blive en positiv rapport, Danmarks Miljøundersøgelser kom med som midtvejsvurdering af Vandmiljøplan 2. Derfor er debatten om og vurderingen af rapporten også startet flere dage, før rapporten blev offentliggjort.Men den var positiv, selv om det erkendes, at der er lang vej til målet endnu, men det er også en midtvejsrapport, hvis opgave det er at vurdere, om der er sket noget, hvad der er sket, og om intentionerne kan opfyldes.

Der er to ting, der står tilbage efter rapporten: Der er en ende igen, inden målet nås, og meget af det, der i øvrigt kan siges, er behæftet med usikkerhed.

Rapporten stiller i den forbindelse bemærkelsesværdigt spørgsmålstegn ved grundlaget for Vandmiljøplan 1: Mon ikke udledningen var større end det, man vidste dengang og det, man altså gik ud fra, da man lavede planen?

Kritikerne af miljøvurderingen får det med den oplysning ikke lettere, for det betyder, at landbruget har klaret mere, end man forventede.Det er naturligvis ikke en oplys-ning, der glæder dem, der partout vil have landbruget ned med nakken. Men landbruget skal ikke partout ned med nakken. Landbruget skal have stillet de krav til betænksomhed og handlen omkring miljøet, som vi med rimelighed må forlange. Landbruget havde midt i 8o-erne meget svært ved at forstå, at det der med miljøet overhovedet var et problem. Erkendelsen af det var tung. Den øjeblikkelige afvisning af omverdenens krav til erhvervet, man dengang fra landboforeningerne gav til kende, har hvilet som en klods om erhvervets ben siden. Erhvervet blev dømt som nogle, der ikke havde forstået hverken det omgivende samfunds bekymringer eller miljøets betydning. Der var også dem, der ikke forstod, hvordan samfundet - og medierne - kunne være sådan mod erhvervet. Uretfærdigt. Men det var det jo ikke. For selvfølgelig skal landbruget leve op til de miljøkrav, som må stilles til moderne virksomheder.

Det er netop essensen, at mens midtvejsrapporten nu siger, det går den rigtige vej, er landbrugene blevet mere moderne virksomheder. Effektivitet måles nu ikke alene i, hvor stærkt man løber, men også i de omksostninger man efterlader sig - også på miljøområdet. Den erkendelse vil ikke blive mindre de kommende år. Landbruget har selv været meget optaget af en af hjørnestenene i vandmiljøplan 2, nemlig etablering af våde enge. Forespørgslerne har været mange, projekterne ligeså, men forstemmende meget er strandet på, at politikerne ikke har villet erkende, at den jord, landmanden skal købe i stedet for den jord, der lægges ud som våde enge, er meget dyrere, end det politikerne vil betale. Umiddelbart ser erstatningbeløbene på 25.000 store ud, men hvis erstatningsjord koster fire gange så meget, bliver der ingen våde enge. Det er meget ærgerligt. Rapporten understreger, at mange tal er behæftet med stor usikkerhed. Det skal nok blive brugt i den politiske debat. Men i stedet for flere indgreb på et usikkert grundlag skulle politikerne hellere koncentrere sig om mere miljøforskning og forsøge at arbejde sammen med landbruget om at nå målet. At slås dur ikke.

Midtvejs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce