Midten og magten


Midten og magten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens statsministeren holder fransk ferie - men ifølge Se og Hør skammeligt forlod sin kones 50-års fødselsdag for at dinere med den franske præsident i stedet - har andre i Venstre benyttet chefens fravær til at lufte noget så uhørt som liberale synspunkter. Lettelser i topskatten, skatterabat til borgere, der frasiger sig retten til offentlige ydelser som SU og efterløn - og flere kommunale opgaver i udbud hos private firmaer. Men uhadada. Den går ikke, mener det beståendes absolutte vogter, hjernen i Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, der nu opfordrer statsministeren til at sætte disse yderligtgående liberalister grundigt på plads. Og hvorfor gør Thulesen Dahl så det? Det rager vel ikke ham. Jo, det gør det netop - for hvis Venstre igen skulle blive så liberalt, at regeringsmagten ryger, vil det trække Dansk Folkeparti med i faldet. Og det vil ikke være heldigt.

Men egentlig har hverken Peter Christensen, Søren Pind eller andre liberalt tænkende venstrefolk gjort sig skyldige i anden brøde end at vende tilbage til den politik, der i sin tid var deres partis udgangspunkt. Til gengæld har de i modsætning til Thulesen Dahl ikke fattet Foghs strategi - eller også har de bevidst valgt at udfordre den, fordi de tror ham på vej væk.

For historisk at forstå hvad der er sket i Venstre, skal vil tilbage til SV-regeringen 1978-79 - som både Uffe Ellemann-Jensen og Fogh var fortalere for. Men eksperimentet mislykkedes, og i mange år var Venstre ude i kulden. Da den konservative Poul Schlüter dannede sin første regering i 1982, var Venstre det trængte borgerlige parti. Man besluttede derfor, at nu skulle Venstre være det klare liberale alternativ. Nu skulle bondepartiet ind i byerne - og den liberale taktik holdt til og med 1998-valget, som Uffe Ellemann var lige ved at vinde, men som han tabte, blandt andet fordi det lykkedes Socialdemokraterne at bilde vælgerne ind, at med Venstre ved roret ville landets lejere komme til at betale hele gildet.

Allerede på nederlagets nat, da det stod klart, at Ellemann vil træde tilbage, stod det også Fogh Rasmussen klart, at Venstre aldrig - aldrig - igen måtte kunne mistænkes for at ville velfærdssamfundet noget ondt. Derfor opgav Fogh sine liberalistiske tanker om minimalstaten, og derfor satsede han alt på at udmanøvrere Socialdemokraterne og Nyrup på velfærden.

Det lykkedes som bekendt - og heri ligger forklaringen på, at dansk politik i dag domineres af tre socialdemokratier: Socialdemokraterne selv, Venstre og Dansk Folkeparti. I virkeligheden er forskellen ens - og i virkeligheden er det ideologisk ligegyldigt, hvilken regering landet har eller får, for ydersynspunkterne har ikke en chance. Danmark vil altid være regeret fra midten - og heri ligger også forklaringen på, at fornuftige forslag som brugerbetaling hos lægen, færre børnepenge til de rige, mindre til velstillede pensionister og andet, som kan opfattes som blot det mindste angreb på velfærden, og som Venstre ville have anbefalet varmt i 80'erne, ikke har nogen politisk gang på jord.

Og det er lige præcis, hvad Venstre-liberalisterne skumler over. Med god ret - men uden sans for virkeligheden. Magten må jo ikke mistes.

Midten og magten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce