Jørgen Poulsen, der blev hældt ud af både Røde Kors og Ny Alliance, er landet hos De Radikale. Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis absolutte billetsælger, meldes på vej tilbage. Jeppe Kofod, der dyrkede ungsex på et DSU-kursus i Esbjerg, og som partiledelsen havde for travlt med at undsige, er genantaget som socialdemokratisk udenrigsordfører - og Ny Alliance har smidt partiprogrammet i papirkurven. Nu kommer Khader og Samuelsen med kost og spand - og begynder forfra. Jo, dansk politik er vågnet op igen efter sommeren, skønt Folketinget først åbner til oktober. Af en eller anden grund har politikerne nemlig meget længere ferie end alle andre. En ordning, der vist stammer fra dengang, de folkevalgte skulle hjem og hjælpe til på gårdene, og hvis relevans i nutidens Danmark derfor er tvivlsom. Men lad nu det fare.

Jørgen Poulsen som radikal er der ingen større sensation i. Det har han alle dage været - ligesom de tidligere venner i Ny Alliance, hvor såvel Naser Khader som Anders Samuelsen er rundet af det radikale parti, men som mod deres overbevisning lod sig spise af med ingenting, da Ny Alliance blev trynet af regeringen i sagen om de afviste asylansøgere. En sag, som Jørgen Poulsen i øvrigt var forhandler på. Bortset fra, altså, at der ikke var nogen, der gad forhandle med ham. Man vurderede, at Ny Alliance ikke var nogen trussel - hvad partiet så heller ikke var. Men da Poulsens hjerte banker for asylansøgerne, var det logisk for ham at blive radikal. Man kan diskutere, om de trængte radikale hermed har gaflet sig et politisk talent. I hvert fald har de gaflet et ekstra mandat.

At Ny Alliance nu har skrottet partiprogrammet er lige så logisk - i og med, at det gik allerbedst for partiet, da det slet ikke havde noget.

Egentlig vidste ingen, hvad nyskabelsen stod for, da den blev stiftet i maj i fjor, men Naser Khader var jo populær efter Muhammedkrisen, og det lød skam også godt, som Gitte Seeberg sagde, at nok var nok, og nu skulle Dansk Folkeparti bekæmpes.

Ud af absolut ingenting stod Ny Alliance derfor til op mod 30 mandater i meningsmålingerne - inden det gik op for vælgerne, at partilederen ikke kendte sit eget partis politik, og inden han totalt fik forkludret projektet ved at kræve statsministerens afgang og en efterfølgende dronningerunde - skønt Fogh var den, partiet pegede på. Yderst forvirrende.

Om vælgerne nu vil finde det lige så forvirrende, at Ny Alliance skrotter et program, hvis blæk dårligt er tørt, er det næste spørgsmål. Men partiets virkelige ideolog, Anders Samuelsen, har lugtet en niche i markedet ved at satse på klare liberale budskaber - der jo er ledige, efter at Venstre har forladt dem for i stedet at satse på midten og dermed beholde magten.

I går viste en meningsmåling for MetroXpress, at Ny Alliance atter er over spærregrænsen. Om partiet bliver der, vil fremtiden vise. Men ret mange flere badutspring er der næppe råd til, hvis Ny Alliance ikke skal ende som en parentes på Christiansborg. En underholdende én af slagsen, jovist, jovist. Men alligevel. Der skal præsteres stort for at sikre overlevelsen.