SKOLE
Der eksperimenteres meget i den danske folkeskole i disse år.

Det er ikke så mærkeligt, for målinger og vurderinger viser gang efter anden, at vi ikke har Europas bedste skole. Med eksperimenterne søger politikere og lærere at gøre skolen bedre.Nu slås der så alarm fra gymnasierne og de videregående uddannelser: de unge har til trods for alle de gode viljer for lidt viden om de basale færdigheder, de skal have med sig i bagagen, hvis de skal klare sig i det videre uddannelsesforløb. Det gælder bl.a. i faget matematik.

Nu har det vel altid været sådan, at overbygningsuddannelserne har haft en tilbøjelighed til at sige, at det, folkeskolen udrettede, ikke var det bedste. At eleverne, de fik efter folkeskolen, var for dårligt fagligt udrustet. Det problem er næppe blevet mindre af, at gymnasierne får langt flere elever end tidligere. Det betyder, at også elever, der ikke tidligere kunne godkendes bl.a. på grund af det faglige niveau til at gå videre, i dag gør det.

Det er heller ikke noget nyt, at erhvervslivet klager over de unges for dårlige grunduddannelse. Noget nyt er det heller ikke, at nye tiltag, som f. eks. den nye læseplan i matematik, ikke altid modtages med jubel, dels af lærere, dels af elevernes forældre.

Men reelt har overbygningsuddannelserne sekunderet af erhvervslivet nok ret i deres fornyede klage: folkeskoleeleverne mangler basale færdigheder i bl.a. matematik.

Det er selvfølgelig ikke videre heldigt, fordi netop matematik er et meget eksakt fag, hvor der er nogle grundlæggende færdigheder, eleverne nødvendigvis må kende til.

Baggrunden for den eksperimenteren, der er sket inden for regning og matematik i de senere mange år, var, at undervisningen i for høj grad entydigt rettede sig mod at lære eleverne at regne, og i den forbindelse også mod at de kunne regne i hovedet.

Dengang var svagheden, at mange elever vel kunne tælle og lægge sammen og alle de andre færdighedsprægede rutiner, mens det kunne knibe stærkt med forståelsen af, hvad det egentlig var, eleven foretog sig, og hvad der var regningens og matematikkens væsen.

Derfor lød tesen: det er jo meget godt, at eleverne kan gange og dividere, men hvis de ikke kan vurdere om tallet skal blive fem millioner eller 50.000, så bliver det hele ren mekanik.Derfor er der siden blev lagt mere vægt bl.a. på elevernes evne til at vurdere de resultater, de nåede frem til. Evnen hertil bliver ikke mindre vigtig, i jo højere grad eleverne i fremtiden bruger lommeregnere og andre tekniske værktøjet, som fordrer, at eleverne er i stand til at forholde sig til om resultatet, der kom ud, forekommer rimeligt. Men som det så ofte går, kan man nemt ende i den modsatte grøft.

Det er den, man havner i, hvis eleverne nu skal forsøge at sjusse sig frem til resultaterne og selv skal eksperimentere med måder at finde dem på, uden at kunne de grundlæggende færdigheder. For så forsvinder evnen til og forståelsen for at bruge regningens og matematikkens indre logik, som disse fag netop er kendetegnet ved.