Malous bedrag


Malous bedrag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var godt spin.

Dér stod den nye finansminister og præsenterede en småkedelig finanslov, som næppe ville give ros i hverken oppositionen eller pressen. Men Lars Løkke Rasmussen gik kækt til opgaven, for siden weekenden havde han vidst, at Malou Aamund præcis den dag agtede at trække tæppet væk under Ny Alliance og melde sig under fanerne i Venstre. Så meget rigtigt ræsonnerede Løkke, at det opsigtsvækkende partiskifte ville stjæle både oppositionens, pressens og offentlighedens opmærksomhed. Finanserne blev nu en mindre betydningsfuld begivenhed, og ministeren blev - næsten - ikke grillet.

Så det var dygtigt gjort - hvorimod Malou Aamunds afgang fra Ny Alliance var mere end skidt iscenesat. Af hende selv.

Det er ikke til at vide, hvor lidt eller hvor meget Ny Alliance kunne have fået ud af de nu midlertidigt afbrudte asylforhandlinger. Men noget var der sket - al den stund, at VKO før Aamunds exit ikke kunne mønstre et flertal, og at Dansk Folkeparti derfor ikke alene kunne diktere politikken. Så ved at smække med døren i utide satte Malou Aamund både sig selv og sit nu tidligere parti uden for indflydelse, for nu er det gamle flertal jo genskabt.

Var det en hensynsfuld handling over for Ny Alliance, over for hendes vælgere og - ikke mindst - over for asylfamilierne? Nej, det var det ikke. Det mindste, Malou Aamund kunne have gjort, var at vente med at skride, til forhandlingerne var afsluttet. Nu forårsagede hun deres sammenbrud. Med sin afgang svigtede hun således en række af de idealer, hun var gået til valg på. I stedet blev hun en del af den blok, som hun havde erklæret at ville bekæmpe. Det er vist, hvad man kalder politisk bedrag.

Som undskyldning for, at hun sprang over til det parti, som hun ellers kritiserede voldsomt før valget, angav Malou Aamund, at der "er sket virkelig meget siden". Regeringen har bevæget sig i den rigtige retning, sagde hun. Det har vi nu stadig til gode at se i praksis - og sandheden er nok snarere, at Malou Aamund, der er vant til succes i erhvervslivet, troede, at hun var hoppet om bord på den store succesvogn, da hun besluttede at kandidere for Ny Alliance. Men nu opdagede hun - eller også gjorde hendes far - at hun i stedet var i gang med at blive en del af en fiasko. Og derfor var det med at komme fra borde, mens skuden endnu flød.

Om den kan blive ved med det er mere end tvivlsomt. Med Aamund om bord havde Naser Khader en chance for at genrejse sit parti og levere nogle politiske resultater. Men nu er indflydelsen væk og dermed formentlig også eksistensberettigelsen.

Ny Alliances fald er langtfra kun Malou Aamunds skyld. Langt størsteparten af ansvaret må bæres af partilederen selv. Han formøblede, hvad der kunne være blevet den nyere tids største politiske succes, og det véd han. Men striben af politiske pauseklovne, som han lod sig omgive af, gjorde ikke opgaven lettere. Da hun sparkede Khader i skridtet og stemplede sig selv, viste Malou Aamund sig mod forventning at være en af dem.

Malous bedrag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce