Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Maj-dagen


Maj-dagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så blev det maj - du søde milde, som det hedder i den gamle sang, og ifølge vejrudsigten bliver den første majdag da også både sød og mild. Derimod vil det næppe være milde ord, regeringen må lægge øre til på denne arbejdernes internationale dag. Skattereformen - eller rødvinsreformen, som venstrefløjen ynder at kalde den, fordi den tilgodeser de rigeste - vil få hug; den stigende ulighed ligeså, og de demonstrerende vil kræve regeringen afsat og erstattet af dansk politiks nye makkerpar, Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal.

At det kan gå sådan på et tidspunkt er da også absolut en mulighed, selv om de første meningsmålinger efter statsministerskiftet må have været en skuffelse for oppositionen. Man havde undervurderet Lars Løkke Rasmussen, som - skønt han egentlig ikke har foretaget sig noget særligt - har vundet flere vælgerhjerter, end S og SF bryder sig om.

Helt så let af få has på VK-regeringen bliver det dermed ikke, og en kendsgerning er det da også, at en stor del af de vælgere, der tidligere stemte socialdemokratisk, har ladet sig kapre af Dansk Folkeparti. Eller for den sags skyld af Venstre. Hvis disse vælgere skulle være at finde på gaden i dag, er det snarere for at nyde foråret end for at vælte regeringen.

I det hele taget kan man vel vove den påstand, at 1. maj har undergået en forvandling - fra kampdag til fridag.

Det velfærdsdanmark, som Socialdemokratiet fortjenstfuldt lagde grundstenen til, anfægtes ikke af de øvrige partier på den politiske midte, hvor de fleste efterhånden har søgt ind. Otte timers arbejdsdag, som var temaet på den første danske kampdag i 1890, er både indført og overhalet - og det 119 år gamle krav om nedsat arbejdstid for børn og kvinder er også indfriet.

Der er altså ikke så forfærdeligt meget mere at slås for. Arbejderne har jo sejret. Ifølge salig LO-formand Thomas Nielsen endda ad helvede til. Og kan man overhovedet tale om et proletariat i dagens Danmark, må det være de typiske kvindefag, der bestandigt mangler hænder, og som må opgraderes - både løn- og prestigemæssigt - hvis ikke rekrutteringen helt skal gå i stå. Den problematik ville være et relevant tema for dagens 1. maj-møder - og et relevant problem for regeringen at tage fat på.

Nogle vil mene, at 1. maj har overlevet sig selv. Det har den måske også - hvis man kun ser på dens oprindelige formål. Til gengæld kan en årlig kampdag, hvad enten det nu er arbejdernes eller kvindernes eller nogle helt andres, være en god påmindelse om, at der altid vil være noget at kæmpe for. Demokratiet, retten til at sige sin mening og meget andet. Der vil også altid været noget at kæmpe imod. Religiøs fanatisme, verdens diktaturer og verdens fattigdom. Og helt aktuelt i denne finans- og fyringskrise er 1. maj også en anledning til at anerkende, at fagbevægelsen stadig lever, og at det er en rigtig god idé at være medlem af en a-kasse.

Symbolsk er 1. maj derfor ikke blevet så udhulet, som mange vil gøre den til. Og hvad er der i øvrigt i vejen med en god folkefest? Intet som helst!

Så lad øllet skumme - med samme kraft som det røde blod, arbejder­digteren Oskar Hansen så malende lod bruse.

God 1. maj!

Maj-dagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.