hermed lover vi højt og helligt at klippe denne leder ud og æde både den og hvert et ord, hvis det nogensinde lykkes at finde en fornuftig udgang på den fynsk-britiske farce omkring Odense Lufthavn.

Nu har disse briter, hvis moralske habitus er af samme slags som de skrædderes, der forsynede H.C. Andersens kejser med tøj, trukket Odense rundt ved næsen i årevis. Og skønt briterne har nægtet at betale deres skyldige 18 millioner i forpagtningsafgift plus fire millioner i momsrefusion - for en ydelse, som de ikke har leveret - forhandler formanden for Odense Lufthavn minsandten videre med dem. Han finder, ifølge avisen i går, nemlig ikke PlaneStation utroværdig som forhandlingspartner. Det er ikke givet, at vi ikke kan lave aftaler med dem i fremtiden, sagde formanden. Det er ikke ualmindeligt, at man forhandler forretningsmæssigt videre, mens der sideløbende kører en retssag.

Man må undres.

VI HAR en lumsk anelse om, at en aftale med PlaneStation er lige så meget værd som det stykke papir, Neville Chamberlain vendte hjem med fra sit møde med Hitler - fred i vor tid - og til støtte for denne vor påstand skal vi lige opridse et par fakta.

Det hele begyndte, da PlaneStation - eller Wiggins Group, som selskabet var en del af - i 1999 genoplivede det ellers med rette henlagte projekt om en H.C. Andersen-eventyrpark i Odense. Formentlig for ikke at fornærme briterne, der samtidig udviste interesse for at overtage den stærkt skrantende Odense Lufthavn, spildte både det politiske system og embedsværket betragtelige ressourcer på at lege med - indtil briterne fandt på en dårlig undskyldning for at opgive ideen. Nogen tid efter fandt de på en lignende dårlig undskyldning for at alligevel ikke at åbne flyruter fra Odense - efter at have lokket lufthavnens ejere, hvilket i praksis vil sige skatteborgerne, til at forstærke og forlænge landingsbanen for et pænt antal millioner.

OG FOR at det ikke skulle være løgn, sprang de også fra deres forpagtningsregninger. Regninger, der ifølge selskabets nye chef, som var i Odense forleden, heller aldrig vil blive betalt, skønt en voldgiftskendelse klart har tilkendegivet, at det skal de. Fortiden er uinteressant, og vi har ikke pengene, erklærede den nye administrerende direktør i fredagsavisen, hvori han også hævdede, at han heller aldrig havde hørt om de fire millioner momskroner.

TIL GENGÆLD viftede direktøren lufthavnsformanden om næsen med et nyt tilbud - nogle ikke nærmere definerede lavprisflyvninger - hvis formanden altså ville opgive sit krav på de 18 millioner. I så fald vil lufthavnen atter opleve trafik, værdi og velstand, lovede han.

Ja, godmorgen. Vi kan kun håbe, at Odense Lufthavn en dag igen vil opleve velstand, men den kommer næppe flyvende med vestenvinden fra England. Den vind har indtil nu kun bragt luftkasteller, og frem for at spilde mere tid på briterne bør Odense Lufthavn se sig om efter andre partnere. At man ikke har gjort det for længst, er en gåde.