Lokums- aftalen


Lokums- aftalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Meget rammende er 2009-finansloven døbt lokumsaftalen - med henvisning til, at en af dens hjørnestene synes at være 100 millioner statskroner til renovering af uhumske kommunale skoletoiletter: Vi gider ikke høre mere om nedslidte toiletter, og vi gider ikke høre flere undskyldninger fra borgmestre, der ikke kan finde ud af at holde en ordentlig toiletstandard, erklærede finansministeren og lød som en stor statsmand, der lige havde løst landets mest påtrængende problem. Men hvad er 100 millioner? Ingenting. Københavns andel af pengene rækker således kun til tre af de omkring 70 skoler, og som det fremgår af dagens avis, står også de fynske kommuner allerede i kø for at søge. Så de penge - der ikke engang er det dobbelte af, hvad Peter Eastgate fra Odense vandt i poker i Las Vegas i går - får hurtigt ben at gå på. Og herefter er alt atter ved det gamle.

Men på sin vis udtrykker toiletpengene så glimrende finanslovens symbolik. Den er principielt en lokumsaftale - i og med, at den som sædvanlig kun er indgået mellem tre partier. Nå ja, plus Liberal Alliance, hvis fingeraftryk det nu ikke er lykkedes os at finde. Og med de småpenge, der var at forhandle om, er resultaterne også rent symbolske.

De årlige finanslovsforhandlinger er Dansk Folkepartis gyldne time. Det er her, regeringens støtteparti får sin betaling, og regningen er til at overse. Flere penge til Jellingestenen, der åbenbart er blevet lidt slidt, og et loft på 3000 kroner for plejehjemsmaden. For nu at tage et par eksempler.

Hermed har Dansk Folkeparti nok en gang profileret sine mærkesager - danskheden og de ældre - og da regeringen formentlig hverken har noget imod at redde Jellingestenen eller at indynde sig hos de ældre, er der ikke gået noget af den ved at skrive under. Til gengæld må det undre, hvad tuneseren fra Århus, som er mistænkt for at ville dræbe en af Jyllands-Postens Muhammed-tegnere, har med rigets finanser at gøre. Men okay, da regeringen accepterer Pia Kjærsgaards årlige ret til at sole sig i partiets gyldne time, blev tuneseren hastigt besluttet sendt til Sandholmlejren, hvorefter de økonomiske forhandlinger kunne fortsætte.

Med den fallerede arbejdsmarkeds- og dagpengereform in mente - noget, der ellers havde kunnet rykke - var det naturligvis begrænset, hvor visionære forhandlingerne om finansloven kunne blive.

Så huskes vil, ud over toiletpengene, mest de gensidige svinere mellem opposition og regering. Thorning-Schmidt, der beskyldte finansministeren for at have forkludret reformforhandlingerne - selvfølgelig med det formål at påvise, at der er hende og ikke ham, der skal være landets næste leder - og Lene Espersens modangreb, hvori hun beskyldte den socialdemokratiske leder for at opføre sig som en dilettant.

Alt sammen meget underholdende, men ikke videre konstruktivt. De langsigtede politiske ambitioner har vi stadig til gode at høre. Fra begge sider. Kan vi håbe på skattereformen? Eller er det politiske klima nu så forpestet, at også den ender i ingenting? Det kunne man godt frygte.

Lokums- aftalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce