ERHVERV
Regeringen har et eklatant problem, som statsministeren da også omtalte i en alvorlig tone i sin åbningstale: det er mere end vanskeligt at skaffe praktikpladser til de unge. Problemet synes at eskalere i disse måneder.Det er ikke godt for de unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse i tillid til, at de kan gøre deres uddannelse færdig. For landet er det heller ikke godt, da vi får brug for arbejdskraften.

Statsministeren talte da også om nødvendigheden af øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet, fordi regeringen ønskede yderligere 100.000 ud på arbejdsmarkedet. De 100.000 skal i høj grad rekrutteres blandt mennesker, der måske ellers ikke ville komme i arbejde. Det kræver fleksibilitet.

Det skal der forhandles med erhvervslivet om.De forhandlinger kan få det vanskeligt efter den finanslov, regeringen netop har lagt frem. For at finansiere den realvækst i det offentliges forbrug, som der lægges op til, bebudes en erhvervspakke, hvis hovedindhold er, at erhversskatterne stiger med 8,7 mia. kr. som følge af en sænkning af selskabsskatten, der imidlertid skal finansieres af erhvervene selv ved hjælp af forringede afskrivningsregler. Det vil især ramme små og mellemstore virksomheder, der ikke betaler selskabsskat. Det er samtidig dem, der normalt ville tage både praktikelever og være fleksible med at finde jobs til mennesker, der har brug for fleksibiliteten.

Disse virksomheder blev også særlig ramt af afkortningen af kredittiden for momsen. Det gav 12 mia. i indtægt til staten, men et ordentligt ryk i virksomhedernes likviditet. Begge dele rammer modernisering og udvikling i virksomhederne.Regeringen lægger yderligere op til øgede arbejdsmiljøafgifter, og foreslår, at de arbejdsgiverbetalte sygedagpenge skal udvides fra at omfatte to dage til over de næste tre år at omfatte fem, heraf tre i 2001, hvilket ikke ligefrem fremmer lysten til at tage svagere medarbejdere ind.

Hertil kommer for 1,2 mia. kr. øgede miljøafgifter, således at disse i alt udgør 31,1 mia. på finansloven.

I alt kommer erhvervslivet til at trække en stor del af læsset for at finansiere de øgede offentlige omkostninger. Hertil kommer, at nejet forleden ikke var en ønskedrøm for erhvervslivet. Mange - bl.a. fynske virksomheder - har sagt, at det vil betyde usikkerhed og en række ulemper, som alt i alt vil give en afmatning i aktiviteten. Det animerer ikke ligefrem til at ansætte flere, og slet ikke til at tage unge i praktik eller medarbejdere, der måske ikke er de stærkeste. Ja, situationen kan endda betyde, at svage medarbejdere , der er ansat i dag, skubbes ud.

Der er derfor ikke noget at sige til, at erhvervslivets dom over både statsministerens åbningstale og finanslovforslaget, var meget hård.

Det er et dårligt udgangspunkt for en konstruktiv samtale, at regeringen lægger øgede omkostninger på det erhvervsliv, man gerne vil have til at tage ekstra arbejdskraft ind.

Statsministeren lagde i sin åbningstale vægt på, at ”nu må vi i høj grad kæmpe selv.” Så meget mere grund er der til, at der bliver fuld damp på mulighederne for det erhvervsliv, der skal være et af lokomotiverne.