HVOR ALLE på arbejdsmarkedet for få år siden blev behandlet ens, er der i dag kommet nye boller på suppen.

Den nye trend hedder løn i pakker, og den blev lanceret sidste år i forsikringsbranchen. Her kan de ansatte selv vælge, om de vil have ekstra ferie, ekstra uddannelse, gratis fitnesscenter eller en hurtig internetforbindelse - altsammen i stedet for de hårdt beskattede lønkroner.

Tendensen synes altså at være klar, og den har da også allerede så småt bredt sig til andre fagområder.

OM TANKEN også har bredt sig til det store generelle arbejdsmarked på LO- og DA-området, får vi et snarligt signal om. Det nye års to første måneder bruges nemlig til at forhandle nye overenskomster på plads for 650.000 ansatte i private virksomheder.

Her har lønmodtagerne i første omgang ønsket sig bløde pakker - såsom længere barselsorlov med fuld løn, flere feriepenge til at nyde fridagene for samt en højere pension.

HVAD DET hele ender med, er vi meget klogere på den 1. marts. Da skal de nye aftaler være på plads, og der er, som det fremgik af avisen i fredags, ikke de store tegn i sol og måne på, at det ikke lykkes. Den truende sky, der pludselig dukkede op på himlen, da regeringen begyndte at pille ved dagpengene, er jo blæst bort. Forslaget fik ellers flere fagforbund med Metal i spidsen til at true med krav om længere opsigelsesvarsler som modtræk.

Den eneste lillebitte sky, der er tilbage, er barselsorloven. Her har Pia Christmas-Møller tidligere truet med lovgivning, hvis arbejdsmarkedet ikke selv løser problemet.

Slagsmålet står om en central fond, der ifølge den konservative politiker skal sikre, at kvinder på arbejdsmarkedet ikke diskrimineres. Det kan en fælles fond - finansieret af arbejdsgiverne - sikre ved at kompensere de virksomheder, der ansætter vikarer for kvinder på barsel.

NÅR HØJERE løn ikke figurerer højt på ønskesedlen, hænger det sammen med, at lønnen for langt de fleste private lønmodtagere forhandles lokalt ude på virksomhederne.

Kravene skal nok blive stillet. Men med en prisudvikling helt i bund skal der ikke mange procenter til for at sikre en reallønsstigning. Det ved medarbejderne ude i landets firmaer såmænd også, så slagsmålene er nok til at overse.

Sidst var overenskomstperioden fire år - den længste i mands minde - men det var nødvendigt for at opfylde de tunge ønsker om en ekstra uges ferie samt langt højere pensionsindbetalinger.

Derfor tyder alt på en kortere løbetid denne gang.

HVOR LÆNGE de traditionelle overenskomster så holder, er et åbent spørgsmål. De nye unge på arbejdsmarkedet er individualister, og tendensen til selv at skrue sin løn sammen fra en tag selv-buffet breder sig med garanti.

Og det forudsætter en helt ny forståelse i både LO og DA - for nu at sige det blidt.