På modstående side sammenligner en af Berlingskes faste borgerlige klummeskrivere - altså én af den trængte regerings tvangsudskrevne støtter - statsministeren med en hvalros. Et dyr, der skulle være ganske farligt på grund af dets "styrke, hurtighed og uforudsigelige angreb".

Men man kan nu ikke sige, at statsministeren gik i noget uforudsigeligt angreb i går. Der var ingen regeringsrokade og ingen nye projekter, hvilket i situationen også var klog taktik. Skønt vi i høj grad trænger til begge dele, ville sådanne hovsa-initiativer lige netop i går med rette blive udlagt som panik og afledning. I stedet spillede statsministeren det - for ham - eneste rigtige kort: Nu gælder det om at føre Danmark sikkert gennem krisen. Underforstået: Det kan jeg. Tror I, at oppositionen også kan?

Lars Løkke Rasmussen havde ret let spil på sit pressemøde, hvor de politiske journalister fortabte sig i en ukonstruktiv jagt på det betimelige i, at statsministeren havde tilladt sig at holde nogle dages familieferie på Tenerife, og at han derfor også havde gjort sig skyldig i den forbrydelse at tage sine børn ud af skolen. En, isoleret set, latterlig sag, der kun blev interessant, fordi familieferien fulgte efter en række andre og langt mere uheldige politiske sager, som statsministeren og regeringen har tacklet mindre fikst. Men dem blev der ikke spurgt til.

Havde statsministeren annonceret sin ferie på forhånd - og det kunne han jo bare have gjort, for ifølge ham selv har den været planlagt længe - ville ingen have løftet et øjenbryn. Nu blev den pludselig gjort til et alvorligt politisk problem. Kan en mand, der tager på ferie, mon i det hele taget lede landet? Kan en mand, der slet ikke svarer, når pressen galper efter ham i en megafon foran Marienborg, lede landet? Nej, vel? Send en sms. Det koster en krone.

Det er muligt, at Lars Løkke Rasmussen i det lange løb ikke er egnet til at lede landet. Men en begyndende, seriøs diskussion derom er endt i børn og ferier - og akkurat som oppositionen i øjeblikket slipper for billigt fra at skulle forklare, hvad den egentlig kan blive enig om, slipper Lars Løkke for billigt fra at skulle forklare, hvad han vil med sit embede.

I hvert fald i går var modspillet for ukvalificeret - og statsministeren fik lov til at jorde journalisterne og i øvrigt give den i rollen som den ansvarlige landsfader, der ser det som sin vigtigste mission at redde os alle sammen ud af kniben. Uden dog at fortælle hvordan. Det druknede, meget belejligt, i den ligegyldige ferie på Tenerife - hvor statsministeren på sin lejede cykel skiftevis cyklede op ad bakke og ned ad bakke. Og sådan er det også i dansk politik. Lige nu er det op ad bakke. Men i perioder går det op, i perioder går det ned, som han så dybsindigt sagde.

Statsministeren reddede ikke sit skind i går, og han vandt heller ikke det næste valg, skønt SF-lederen Villy Søvndal netop har ydet regeringen førstehjælp i sit populistiske og aldeles mislykkede forsøg på værdipolitisk at overhale Pia Kjærsgaard indenom.

Men han skaffede sig en timeout - og nu er der jo snart ferie. Igen! Når den er forbi, kan vi måske begynde at diskutere politik?

Det andet er ligesom lidt for let­benet.