I tirsdags trådte Lindøværftets bestyrelsesformand frem i en rolle, der hidtil har været uset for ham og hans forgænger.

Med den alvor og tyngde, der må lægges i udtalelser fra netop ham, bekendtgjorde han, at værftets situation var meget alvorlig.

Han lagde det tunge spor ud ved uden opfordring at tale om mulige fyringer og værftets muligheder for at overleve.

Og så sagde han ikke mere.

Som man kunne forvente, greb hele pressen fat i denne sparsomme, men saftige luns kød om en stor og kendt virksomhed, som oven i købet er en del af Danmarks største og mest omtalte koncern. Ganske vist var lunsen og den reelle information meget lille, men til gengæld var den saftig - og kunne endda let gøres direkte blodig.

Så endnu engang blev Lindøværftet dømt lukket, fyresedlerne var stort set uddelt, og det mest påtrængende spørgsmål blev, hvad der nu skulle ligge på jorden uden for Munkebo. Men allerede dagen efter gjorde ledelsen det klart, at der ikke kommer nogen fyringer.

Det samme er sket, hver gang en topchef fra A.P. Møller-Mærsk har følt trang til at kommentere værftets situation.

Altid har forløbet været det samme: Topchefen kaster nogle få og tvetydige, men kritiske bemærkninger ud til den sultne presse. Ingen uddybende kommentarer, ingen grundlæggende orientering og ingen indtryk af den strategi, som koncernen forhåbentlig har for sit ejerskab af værftet. En stor del af medarbejderne er ikke i tvivl om hensigten med de alvorlige ord: De skal blot bruges til at presse de ansatte til forringede løn- og arbejdsforhold.

- Vi har så tit hørt, at ulven kommer, siger nogle af dem.

Værftets ledelse er blevet lidt mere åben de seneste år. Men heller ikke den føler noget stort behov for at indvi omverdenen i sit arbejde. Der er flere eksempler på, at værftet får en ny ordre til en værdi på en milliard kroner - uden at fortælle nogen om det.

Ikke mange andre fynske virksomheder ville have holdt den slags for sig selv - især ikke hvis de havde et omdømme som lukningstruede.

Konsekvensen er let at se: Lindøværftet har fået et rigtig dårligt image. For masser af dygtige unge mennesker er værftet ikke et sted, man overvejer at komme i lære - det er jo så godt som lukket. Så kan det være svært at komme igennem med forklaringer om, at værftets uddannelse er helt i top, og at fremtidsmulighederne spænder vidt.

Værftet har masser af lokale underleverandører. Men det er nok tvivlsomt, om en foretagsom iværksætter ville satse familiens friværdi på at etablere sig som underleverandør til et værft, der selv er usikker på sin overlevelse.

Der er ingen tvivl om, at Lindøværftet er i en alvorlig situation og har meget store udfordringer. Derfor er det også helt afgørende, at informationerne ikke bliver devalueret til samme niveau som i Peter og Ulven.