Leder: Ind i musikken igen
Af: Chefredaktør Troels Mylenberg

Musikeren, forfatteren, fysikeren og multimennesket Peter Bastian er død. Hans nekrolog skal ikke skrives på denne plads, men den triste anledning bør minde os alle om, hvilken rolle musikken kan og bør spille vi vores liv. Hvis vi åbner os for den. Og måske ikke mindst åbner vores dannelses- og uddannelsesforløb for musik. Ja, i det hele taget åbner vores liv for musikken og søger ind i den.

Musikken, fællessangen og ikke mindst sammenspillet burde fylde meget mere.

Peter Bastian var en af landets største musikpædagoger gennem tiderne. Ikke fordi han underviste - det gjorde han også - men fordi han i høj grad fik åbnet vores ører og sind for anderledes lyde og for alt det, som musikken kan og gør ved os som mennesker. Han bog fra 1980'erne, "Ind i musikken", var en slags håndbog for forståelsen af musikkens vidunder og samfundsbetydning, og heldigvis fik både den og Bastian stor gennemslagskraft. Fordi den var tilgængelig og kunne læses og forstås af alle.

Når det så alligevel er på tide med en påmindelse, skyldes det ikke mindst, at musikken helt åbenlyst ikke levnes den plads, den bør få tildelt i mange af de fællesskaber, vi har. Jo, mange skoler synger og spiller lystigt for og med eleverne, og i tusinder af foreninger kan man ikke mødes uden at synge en sang eller to. Højskolesangbogen er i øvrigt en evig bestseller, og det siger en hel del om eftertragtelsen af musikken og sangen i vores liv.

Men ret beset burde musikken, fællessangen og ikke mindst sammenspillet fylde meget mere og i øvrigt gøres meget mere tilgængeligt for både børn og voksne. Helt åbenlyst er det, at den pædagogiske værdi af sammenspil er enorm. Det er undersøgt, og i mange andre lande investeres der langt mere i musik i uddannelsessystemet, end vi gør herhjemme. Således findes der næppe nogen bedre træning i at skulle lytte til andre, end hvis man sammen skal opføre et værk eller et musiknummer. Alle er med, ingen kan undværes, og fælles klangbunde skal findes og opsøges.

Det kan man tage med til andre opgaver. Men musikken og fællesskabet - og fællesskabelsen - er en kerne, som vi slet ikke udnytter nok.

Vi bygger gerne multibaner, idrætshaller og alle mulige andre former for skønne paladser til dyrkelsen af det kropslige og sundheden. Men den mentale sundhed i form af musik bør vi styrke. Landets musikskoler er i for høj grad blevet til steder, hvor kun de mest velbeslåede forældre har råd til at sende deres børn. Det er en skam, og det er et tab. For børnene og for samfundet.

Peter Bastian sagde, at der findes to slags mennesker. Dem der er optaget af det, de ved, og dem der er optaget af det, de ikke ved. Han var en mand med megen viden, og den fik han, fordi han var den sidste slags.

Lad det være inspiration til os alle. Til at komme ind i musikken. Ind i alt det, vi ikke ved.