Langt fra verdensklasse


Langt fra verdensklasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor længe kan regeringens sundhedspolitikere opretholde illusionen om, at kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsenet er på vej frem, og at den bebudede "verdensklasse" er inden for rækkevidde?

Den virkelige verden trækker lige nu i modsat retning.

Seneste eksempel stod at læse i avisen i går, hvor en tidligere brystkræftpatient med rette var rystet over en besked fra Mammograficentret på Odense Universitetshospital.

Kvinden skulle have været til kontrolundersøgelse i marts, men fik for nylig at vide, at hun kan komme til om 91 uger. Altså om ét-trekvart år. Det er det offentlige sundhedsvæsens tilbud til en tidligere patient, der lever med visheden om, at kvinder, som én gang har haft brystkræft, er i betydelig fare for, at canceren bryder ud igen.

En så lang ventetid er ikke kun uacceptabel, den er skandaløs - også selv om sundhedsvæsenet stadig slæber rundt med efterveerne af forårets langvarige konflikt.

Om patienten fra Odense får et alternativt tilbud inden for rimelighedens grænser, må foreløbig stå hen, fordi det trods flere forsøg endnu ikke er lykkedes hende at trænge telefonisk igennem til Region Syddanmarks visitationskontor.

Men selv om regionen, når patienten til sin tid er rykket frem i telefonkøen, kan anvise en kontrolundersøgelse på et privathospital, så løser det ikke problemet i et større perspektiv.

Problemet er nemlig, at privathospitaler ikke længere blot er et fornuftigt supplement til de offentlige sygehuse. Privathospitaler er tæt på at udvikle sig til en belastning, fordi der ikke længere konkurreres på lige vilkår.

Privathospitaler scorer kassen og kan tilbyde læger og sygeplejersker lønninger, som de offentlige sygehuse ikke kan matche. Dertil kommer sædvanligvis også mere bekvemme arbejdstider.

At ansatte siver hen, hvor lønnen og arbejdsforholdene er bedst, siger sig selv. Med det resultat, at manglen på læger og sygeplejersker i det offentlige forstærkes. Og med det resultat, at regionen må sende endnu flere patienter til privathospitaler - og så videre.

Taberne i denne udvikling er primært patienter uden en privat eller arbejdsgiverbetalt sygeforsikring, og da regeringen ikke - må man da gå ud fra - vil give køb på princippet om lige adgang til de offentlige sundhedsydelser, er det problem, som sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) må forholde sig til.

Hvordan bremser man personaleflugten? Hvordan gør man de offentlige sygehuse mere attraktive som arbejdspladser?

Svaret ligger bestemt ikke lige på den flade hånd. At forslå nedsættelse af udvalg og kommissioner er en betænkelig sag, fordi den slags plejer at udvikle sig til syltekrukker, men en form for kulegravning forekommer påkrævet.

Det er fem-seks år siden, at regeringen bebudede store landvindinger til gavn for patienterne, og vel opereres og behandles der flere end tidligere.

Men det store synlige ryk lader vente på sig.

Langt fra verdensklasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce