Landsbyen der ville leve


Landsbyen der ville leve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der har været talt meget om ansvar på det sidste. Vi skal alle være borgere med ansvar over for samfundet, ikke blot forbrugere af velfærd. Kendt er socialdemokraten Mette Frederiksens teser, der formaner os til ikke kun at være optaget af, hvad samfundet kan gøre for os, men også af, hvad vi kan gøre for samfundet. Og også Venstres chefideolog, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, har været ude med den moralske pegefinger og gjort det på en sådan måde, at et vittigt hoved i Berlingske kaldte ham "ansvarsoprustningsminister".

Debatten er både nyttig og nødvendig, fordi vi kommer til at gøre os klart, hvad vi vel med velfærdsstaten. Den blev jo ikke skabt, for at alle skulle rage til sig, men i solidaritet med de svageste. Derfor er det ærgerligt, at det - måske ret forudsigeligt - har været vanskeligt at få debatten i gang. De færreste bryder sig om et statsdikteret ansvar, og den gensidige mistillid mellem regering og opposition er så stor, at spørgsmålet om, hvad den anden part nu er ude på, har kvalt debatten i fødslen.

Men at samfundsansvar er et smukt begreb, der bare er svært at praktisere i dagens Danmark, er nu ikke helt rigtigt. At det rent faktisk blomstrer, er der mange eksempler på. Tænk bare på det frivillige sociale arbejde, som tusindsvis er optaget af.

Eller gå ind på Vester Hæsinges hjemmeside.

Den er skabt og ajourføres hver dag af ildsjæle i den lille sydfynske landsby.

Som så mange andre af sin slags har Vester Hæsinge været livstruet.

Men den ville ikke ende som en sjælløs by med lukkede institutioner og kalkede butiksruder. Den ville overleve, og det er den godt i gang med, fordi det er lykkes at vække en ansvarsfølelse. Man har bygget et kultur- og aktivitetshus, X-huset (fordi det ligger i et vejkryds), man har samråd, hvor alle det nære samfunds foreninger er repræsenteret og i fælleskab står for en række arrangementer året rundt. Og vesterhæsingerne har været i København og vist flaget på Rådhuspladsen for også på den måde at sætte deres by på danmarkskortet.

Man har også noget at byde på - udover smuk natur og korte afstande til Faaborg og Odense og gode skoletilbud. Vester Hæsinges X-faktor er, at den er en levende by med mange tilbud, skabt af en befolkning, der føler ansvar for det fælles samfund.

Det kom senest til udtryk, da landsbyen - cirka 800 sjæle - gjorde oprør mod, at den sidste tankstation lukkede, og man skulle køre 12 kilometer for at få tanket op. Hvordan reagerede man? Ikke med sure læserbreve eller planer om at flytte. Men ved at tegne andelsbeviser, så den lokale brugs netop har fået et nyt tankanlæg og dermed en chance for at få en omsætning, der sikrer fremtiden.

Ethvert folkestyre hviler på, at borgerne føler, at tingene kommer dem ved. Og dernæst i fælleskab gør noget ved problemerne.

Som de gør i Vester Hæsinge. Hatten af for dem.

Landsbyen der ville leve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce