Det kan forekomme brutalt at smække døren i for indvandrerbørn med den besked, at de må bruge et år mere på at lære ordentligt dansk, inden de kan få lov at komme i skole. De er jo lige så forventningsfulde som andre 6-7 årige, der skal i 1. klasse – men i virkeligheden er det en bjørnetjeneste at lukke dem ind i skolen, hvis de ikke kan sproget.

Det er ikke børnenes skyld, at forældrene ikke har sørget for at få dem i daginstitutioner eller ud blandt andre børn, hvor de kunne lære sproget – men det er både dem og deres kammerater, det går ud over, hvis de på grund af manglende danskkundskaber ikke kan klare sig i klassen.

Den radikale Inger Marie Bruun Vierø har taget problemet direkte ved vingebenet med sit forslag om at nægte børn adgang til 1. klasserne, før de kan sproget. Hun mener, at de i stedet skal henvises til intensiv danskundervisning og vente et år med at komme i almindelig skole. Forslaget skal nok give anledning til megen forargelse over således at udstøde de stakkels små. Men det bør det ikke gøre.

Der ligger nemlig ikke i forslaget en udstødelse af børnene – men en klar hjælp til at komme bedre i gang med skolen og til at kunne modtage undervisning på lige fod med de danske børn.Der ligger også et klart signal til forældrene om, at de skal sørge for, at deres børn får lært dansk – hvis de ønsker dem en god fremtid i Danmark.

Det er nemt at skyde på mødrene, som i mange indvandrerfamilier har hovedansvaret for børnene. Måske har de ikke evnet selv at lære dansk, måske finder de det uvæsentligt – eller måske må de ikke for deres mænd – men det bør ikke gå ud over børnene. Hvis de er opvokset alene med deres modersmål, skal de hurtigst muligt hjælpes til at klare sig på dansk. Man kunne ønske, at danske kvindeorganisationer ville gøre meget mere ud af at få tag i indvandrerkvinderne, dels for at hjælpe de svageste af dem til selvstændighed, dels for at få dem til at lære dansk, så de kan tale sproget med deres egne børn.

Men danske kvindeorganisationer er påfaldende tavse i arbejdet for at hjælpe indvandrerkvinder til at tilpasse sig danske normer. Det er sikkert rigtigt, at mange af dem ikke er interesserede, men der kunne gøres en større indsats overfor de højtuddannede og selvstændige kvinder, der jo også findes blandt indvandrerne. Det skal nok smitte af på de svagere medsøstre. Samfundet vil jo gerne hjælpe til øget integration, mindsket arbejdsløshed og bedre trivsel grupperne imellem.

En kraftig indsats for at lære børnene dansk, inden de kommer i skole, er også nødvendig for at bremse det stærke irritationsmoment, der for både lærere og forældre ligger i, at de dansktalende børn uafladeligt skal vente på, at de fremmedsprogede kan følge med i undervisningen.