Et egentligt valgtema bliver det næppe - for Anker Boye måske heldigt nok - men det har kaldt på følelserne og optaget borgerne, at by- og kulturrådmanden i Odense støtter en embedsmandsplan, som vil gøre næsten halvdelen af byens gamle kirkegård til et sted, hvor folk kan sole sig og tage på skovtur - eller endda holde bryllupsreceptioner. Ganske vist ikke lige fra i morgen, men gradvist over en længere årrække helt frem til år 2050 - og i respekt for de gravsteder, der er. For området skal ikke tivoliseres, og rockkoncerter kommer heller ikke på tale, lover rådmanden.

Alligevel er ideen mere end dristig - og skønt der tilsyneladende har været mange om at udtænke den, er den heller ikke god. I bedste fald er den dårligt forklaret, og der må bedre argumenter og bedre pædagogik på bordet, hvis projektet nogensinde skal blive en vindersag.

Assistens Kirkegård - eller Assistenskirkegården, som den også benævnes - er anlagt i 1811 som en hjælpekirkegård, fordi der var for lidt eller ingen plads på de eksisterende. Deraf navnet. I dag er den en vigtig del af Odenses historie. Kendte familier og personer ligger begravet her - Dæhnfeldt, Thrige, Roulund - og den historisk interesserede, som vil vide noget om sin by, kan få mange timer til at gå på Assistens Kirkegård. I et i øvrigt naturskønt område, der jo allerede har karakter af park, og som i forvejen besøges flittigt af borgere, der måske ikke har noget gravsted at passe, men som blot vil gå, løbe eller cykle sig en tur. Eller sidde og fundere på en bænk.

Assistens Kirkegård har således mange funktioner. Som et historisk monument, også over krigen og dens faldne, og som det fredfyldte og rekreative område, den er. Faktisk kan området dårligt blive mere rekreativt, og da der heller ikke er adgang forbudt for nogen, forstår vi ikke helt, hvor meget mere myndighederne egentlig vil opnå.

Måske kunne man forstå det, hvis Odense var en indeklemt by uden nævneværdige grønne områder - men det er jo ikke tilfældet. Blandt kirkegårdens nærmeste naboer og genboer er tværtimod Ansgar Anlæg og Munke Mose; to steder, der udmærket kan rumme bryllupsreceptioner og andre festlige begivenheder. Noget egentligt behov for flere grønne områder ses altså ikke. Derimod synes den pris, som kommunen og politikerne må betale, ikke mindst i form af sårede følelser, at være for høj.

Hvad vil man for eksempel gøre ved familiegravstederne - og hvad vil man sige til den læser, der nyligt her i avisen fortalte, hvordan hun for 45 år siden begravede sin lille datter ved siden af bedsteforældrene på et sted, hvor hun og hendes mand en dag også gerne vil hvile? Vil man sige til hende, at det ikke kan lade sig gøre, fordi gravstedet snart skal sløjfes?

Vi tror, at Anker Boye og hans forvaltning har bevæget sig ud på en farefuld færd - ad veje, som det slet ikke er nødvendigt at betræde. Odense har de parker, som byen skal have - og kirkegården generer jo ikke nogen. Tværtimod. Lad den dog være.