Den bør vække til eftertanke hos ikke mindst borgerlige uddannelsespolitikere, nyheden i avisen i går om de dygtige studerende med de høje gymnasiekarakterer.

De flotte tal på eksamensbeviset er direkte adgangsbillet til lægestudiet og andre universitetsuddannelser, hvor et højt gennemsnit er eneste adgangkrav. Men det viser sig, at et stort antal af disse boglige superstuderende dropper ud af studiet i utide.

På lægestudiet på Syddansk Universitet (SDU) er der tale om hver fjerde studererende, og af dem er de fleste faldet fra, inden det første studieår er omme.

Den korte forklaring er, at disse unge enten valgte, om ikke efter en pludselig indskydelse, så på et løst grundlag, eller at de simpelthen ikke har været mentalt klar til et krævende studium.

Nu er det ikke noget nyt fænomen, at unge studerende springer fra et studium i utide og begynder forfra på et nyt, men tallene fra SDU er alligevel så høje, at det er værd at overveje om adgangsreglerne skal justeres.

Og når det især er hos undervisningsminister Bertel Haarder og videnskabsminister Helge Sander, at tanken bør vendes, så er det fordi erfaringerne på SDU piller ved én af regeringens faste doktriner: Væk med (såkaldt) spildtid - de unge skal igennem uddannelsessystemet så hurtigt som muligt.

Selv om begrebet "evighedsstudent", personificeret i den tragikomiske Scherfig-figur, Michael Mogensen, hører en fjern fortid til, så var der for nogle år siden en pointe i at stramme op på vilkårene for studieforløb. Det var også i orden at luge ud i virvaret af pointsystemer, der gav adgang til en studieplads efter kvote 2.

Men efter denne sanering er der grund til at hæfte sig ved kvote 2, hvori der indgår samtaler og prøver med den forhåbningsfulde studieansøger. Erfaringer fra en række uddannelser viser, at denne kombination, der tvinger ansøgeren til at reflektere over sit valg og i nogen grad også sætte sig ind i emnet for overhovedet at blive optaget, bærer frugt.

Studerende, der er optaget på kvote 2, er i stor udstrækning seriøse studerende, der gennemfører uddannelsen med et godt resultat - velsagtens også fordi de typisk er lidt ældre end de studiekammerater, der hopper direkte fra gymnasiet til universitetet.

Helge Sander har ikke lyst til at røre ved reglerne, fordi universiteterne uden problemer kan få dispensation til at optage flere kvote 2-studerende end de 10 procent, der er norm. Her må man så konstatere, at videnskabsministeren ikke har lyst til at lette universiteterne for noget bureaukrati, der kunne undgås.

På medicinstudiet på SDU dropper dobbelt så mange ud af studiet blandt de studerende, der er optaget på kvote 1, som på kvote 2. At det tilsyneladende lader Helge Sander upåvirket er underligt.

Men virkeligheden bag tallene står stadig tilbage. Og den er, at selv om der bør være en grænse for "fjumreår", så er det en fordel at være rigtig voksen, når man begynder på et krævende studium.