Kultur- kongen


Kultur- kongen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturminister Brian Mikkelsen er i vinden i øjeblikket.

Nogle vil sige, at han er ude på skrammer. Men hvis det ikke er tilfældet, hvad er han så ude på? Er der overhovedet en linje bag den politik, han fører?

Det er ikke i første række den omdiskuterede flytning af Rigsarkivet, der er problemet. Det er i højere grad den magtfuldkommenhed, der synes at præge Mikkelsen. Enevoldskongens vi alene vide-holdning.

ÉT VAR den nedlæggelse af en række råd og nævn, som efterfulgte statsministerens hånsord ord om smagsdommere og eksperter - som nu i øvrigt ofte er nyttige, når indviklede materier drøftes. Et andet var de drastiske nedskæringer, der nu temmelig brutalt rammer kunsten og kulturen, herunder provinsens teater- og musikliv.

Men prioritering af offentlige midler kan jo altid diskuteres, og kulturministeren har selv sagt, at grønthaster-besparelserne var mere finans- end kulturpolitik. Man må så bare håbe for regeringen, at der bliver lige så stor glæde de steder, hvor pengene dirigeres hen, som der er vrede og bitterhed de steder, hvorfra de tages.



MEN DET er nu ikke så meget nedlæggelser og nedskæringer, men derimod kulturministerens ønske om at samle magten hos sig selv, der med god grund protesteres imod. Faktisk er vi ved at vende tilbage til de tider, da ministeren - i gamle dage kongen - havde sin egen kasse, hvorfra han nådigt uddelte støtte til de kunstnere, han fandt behag i.

Det er milevidt fra den politik, som Brian Mikkelens to konservative forgængere i embedet, H.P. Clausen og Grethe Rostbøll, førte.

Kulturministerens forsøg på at skaffe sig personlig magt over de de 1,5 milliarder kroner, der hvert år gives i tilskud til kulturlivet, skal ske gennem en centralisering og en ret for ministeren til i en række sammenhænge selv at udpege for eksempel otte medlemmer af det nye, magtfulde Statens Kunstråd.

Tilsvarende forestiller Brian Mikkelsen sig, at kun de partier, der stemmer for den nye medielov, skal have indflydelse på sammensætningen af bestyrelsen for Danmarks Radio, og at denne bestyrelse tilmed skal have det overordnede redaktionelle programansvar. Altså en ren politisk styring.

DETERIKKE kun fra de berørte dele af kulturlivet, at kritikken nu hagler ned over Brian Mikkelsen i hvad Berlingske Tidende har kaldt "et historisk opgør".

Også ministerens egen næstformand, Odenses mangeårige rådmand - blandt andet for netop kulturen - Søren Møller har kraftigt angrebet sin partifælle. Søren Møller frygter ikke mindst, at det såkaldte "armslængdeprincip" mellem politikerne og kunstnerne forsvinder.

SÅ SPØRGSMÅLET er, om de konservative i dag overhovedet har en kulturpolitik, og hvori den i givet fald består - eller om man i forhippethed på at regere bare rider med på en populistisk bølge i tiden.

Kultur- kongen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce