Kritikken af USA


Kritikken af USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DET ER MINDRE end to år siden, at hele verden sluttede op om USA. Så dybt indtryk gjorde terroraktionen den 11. september 2001. I dag er der over hele verden en voksende skepsis over for verdens eneste supermagt.

Det er har skabt en front i de fleste lande - også i Danmark -mellem dem, der forklarer og forsvarer præsident Bush og følger ham "hele vejen", som Poul Nyrup Rasmussen kom for skade at sige, og dem, der er betænkelige ved at se deres land ukritisk deltage i følget.



ER DER TALE OM en ny anti-amarikanisme? Det hævder nogle, og den gamle frontlinje mellem højre og venstre trækkes dermed uvægerligt op.

Det er en forenklet problemstilling. Når mange i dag kritiserer George W. Busch, medens de var enige med hans far i den krig, han førte mod Saddam Hussein, er det fordi junior og kredsen omkring ham med vicepræsident Cheeny og forsvarsminister Rumsfeld i spidsen, udviser en magtarrogance, der uvægerligt udfordrer.

Kritikken omfatter ikke USA som sådan, men den radikalisering af landets politik, som den nuværende regering repræsenterer.

Bush-doktrinen, hvorefter USA ikke blot er verdens politibetjent, men også højeste dommer, Rumsfelds arrogance overfor "det gamle Europa", behandlingen af fangerne på Guatanamo og boykot af den internationle krigsforbryderdomstol er udtryk for dennne magtfuldkommenhed.



ALVORLIGST ER præsident Buschs tilsidesættelse af FNs sikkerhedsråd. Den er blevet pakket ind i mange forklaringer, også af den danske udenrigsminister, skønt han vides at være mere betænkelig end statsministeren ved at ignorere FN.

Tilbage bliver, at USA udfoldede mange bestræbelser på først at få et juridisk flertal, derefter et moralsk flertal i Rådet for at gå i krig. Det gjorde man naturligvis, fordi man ellers ikke havde folkeretten på sin side. Da det ikke lykkedes, startede amerikanerne alligevel krigen med en række begrundelser, der nu viser sig at være af mildt sagt tvivlsom værdi.

Begrundelserne var den fare, Saddam Hussein udgjorde på grund af sine masseødelæggelesvåben og hans nære forbindelse med den internationale terrorisme.

Når begge dele foreløbig har vist sig at være uden hold i virkeligheden, må troværdigheden uvægerligt lide skade,og give kritikken grobund.



FN BLEV SAT ud af spillet og mange frygtede, verdensorganisationen havde fået et vingeskud, hvad der ville passe de yderligtgående kredse omkring præsidenten godt. De har altid syntes, at FN var en besværlig og unødvendig klods om benet.

Nu tyder meget på, at forsvarsminister Rumsfelds hovmod står for fald. Amerikanerne har forløftet sig på opgaven i Irak. De kunne vinde krigen, men ikke freden. Genopbygningen går trægt, og utilfredsheden vokser. Hver dag bliver en eller flere amerikanere dræbt af irakere, der ikke anser dem for befrierere, men besætttere.



DER ER 140.000 amerikanere i Irak,og i stedet for at reducere styrkerne til ca. 40.000, somRumsfeld har ment, må tallet forhøjes. Det koster Amerika en milliard dollar. Om ugen.

Tab af menenskeliv, den uhyre udgift og de dårlige udsigter for en forbedring af situationen har fået udenrigsminister Colin Powel til at foreslå, at FN bringes på banen igen.Det vil gøre det muligt at få flere lande inddraget i genopbygningen og dermed også mindske den amerikanske risiko og statens udgifter. Det ville også hjælpe på præsidentens dårlige opinionstal, som viser, at "krigsdividenden " er forsvundet.

FN ville tillige give de fremmede styrker i Irak den legitimitet, besættelsen savner og vanskeliggøre, at yderliggående muslimere kan tale om et kristent korstog.



MEN VIL præsidenten gå til FN og bede om godt vejr, og hvilket spor vil den feriende danske regering følge?

Er vi tilhænger af FN-sporet og dermed i Colin Powels følge, eller er vi at finde i Rumsfelds flok af høge?

Kritikken af USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce