DER ER DØMT ballade på arbejdsmarkedet, hvis VK-regeringen fører alle sine arbejdsmarkedsplaner ud i livet. Lige nu ligner det mest af alt om et stort ideologisk korstog mod landets fagforeninger. Indholdsværdien synes ringe.

Den nye beskæftigelsesminister kommer i hvert fald ikke til at savne arbejde, hvis han fortsætter i samme tempo, som han har lagt ud.

Der skal oprettes en statslig a-kasse, der skal lovgives, så alle sikres deltid, retten til at trække fagforeningskontingentet fra i skat skal væk - og endelig skal eksklusivaftaler forbydes.

Hvis vi har glemt noget i forbifarten, så beder vi læserne om tilgivelse, for det er altså noget af en lov-byge, den nye minister for arbejdsmarkedet, Claus Hjort Frederiksen, lagde ud med.

Vi tør godt vove det ene øje på, at højest ét forslag overlever - og mere burde det heller ikke blive til.

LADOS SE på punkterne et for et. En statslig a-kasse - som skal give folk valgfrihed - lyder umiddelbart besnærende. Men ærlig talt. Kan det være rigtigt, når en borgerlig regering vil stifte et statsorgan, som skal slås mod etablerede a-kasser, som i bund og grund er private foreninger. Vi lader den stå et øjeblik.

Dagens a-kasser har intet at frygte. De har ekspertisen, fordi en magister er medlem af magistrenes a-kasse og en smed er medlem af Metal. En tværfaglig kasse, der altså både kan rumme magistre og smede, kan umuligt finde relevant uddannelse og job i samme omfang. Hvis den kan det, så har de etablerede a-kasser et problem.

DELTID er et andet af regeringens mærkesager. Kun få fagforeninger anerkender i dag ikke deltid, og dem vil regeringen via lov tvinge til det. Det er indblanding i retten til frie aftaler, en indblading som liberale politikere hidtil har afskyet, og forslaget rokker alvorligt ved hele den danske aftalemodel - der bygger på frihed.

Vi skal trods alt huske på, at selv fagforeninger er demokratiske organer, hvor medlemmer selv vælger - og efter forhandling naturligvis - får det de prioriterer højest.

Det helt afgørende for det danske arbejdsmarked er, at politikerne holder fingrene væk. Netop i sidste overenskomstrunde løste LO og DA de ekstra feriefridage, som blev resulatet på en salomonisk måde. Lønmodtagerne vælger nemlig selv mellem fridage eller løn, når det gælder den 6. ferieuge. Et godt eksempel på nytænkning på arbejdsmarkedet, når de selv får lov.

FJERNELSE af fradrag for kontingenter er en gammel traver. Den eneste sikre vinder er statskassen, der scorer 3 mia. kroner fra lønmodtagerne og lidt mindre fra arbejdsgiverne. For det skal vel gælde begge sider af bordet?

Forslaget kan med rette også kaldes for en camoufleret skatteforhøjelse, og var der ikke noget med et skattestop?

Det hele minder lidt for meget om ideologi uden indhold.