Konge- mordet


Konge- mordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LEDER

I dag for for 10 år siden, den 11. april 1992, sad hele familien Danmark klinet til tv-skærmen. Det var politisk interesse, der denne lørdag holdt os inden døre, men også nyfigenhed - ligesom den, der drev de strikkende koner til guillotinen i Paris.

Anledningen var formandsopgøret i Socialdemokratiet. Det havde længe ulmet, for selv om Svend Auken havde skaffet partiet bemærkelsesværdige sejre, og skønt regeringen Schlüter tydeligvis led af metaltræthed, lod et regeringsskifte vente på sig. De radikale kongemagere havde nemlig ikke tillid til Auken. De ville have næstformanden, Poul Nyrup Rasmussen, og kredsen bag Nyrup pressede på. Han lod sig overtale, og ved et dramatisk opgør hin 11. april i Vejle sejrede Nyrup stort.

OG DET VAR SÅ det, vil nogle sige. Foregik det hele ikke fuldt demokratisk, og er det ikke legalt at skifte en formand ud, hvis hans person forhindrer partiet i at sætte sig på magten?

Det lyder så enkelt, men i den særlige kultur, der altid har præget den socialdemokratiske bevægelse, er loyalitet mod den siddende formand det elvte bud, helligt som de ti, Moses bragte ned fra bjerget. Derfor har der siden været hvisket om dette "kongemord", selv om det ikke betød, at Svend Auken ikke fik indflydelse - tværtimod.

NYRUP leverede den forventede vare, men måden, hvorpå han kom til magten, har siden fulgt ham som en skygge. Det er uretfærdigt. Og skønt den tidligere statsminister på grund af sin kantede generthed aldrig fik noget afslappet forhold til vælgerne, opnåede han betydelige resultater. Kurverne blev knækket, men alligevel kunne han ikke notere sig nogen statsministereffekt den 20. november. Langt hen ad vejen var det selvforskyldt. Nyrup burde have vidst, at vælgerne sjældent belønner en regering for, hvad den har gjort - men på, hvad den agter at gøre. Og valgkampen viste, at Socialdemokratiet stort set ikke havde anden politik end at angribe Venstres.



MEN NYRUP har sin vestjyske stædighed, og derfor giver han ikke op, nu partiet oplever en historisk set enestående nedtur.

Det skal Socialdemokratiet været glad for. Sårene fra for ti år siden er ganske vist - næsten - lægt. Men ingen af de to, der var i ringen i Vejle, har sekundanter, som kan overtage ledelsen. Mogens Lykketoft er ubestridt partiets bedste hoved, men han har alderen imod sig og mangler folkelig appel. De øvrige mangler politisk format, og det er således i generationerne efter dem, at kronprinsen skal søges. Derfor er Nyrup nødt til at holde pladsen varm - og imens, sammen med de andre, der gik sårede ud af kampen dengang, prøve at levere en begavet opposition.

NÅR DEN NÆSTE finanslov er skruet sammen, får vi et billede af det samfund, regeringen ønsker. Så må socialdemokraterne fortælle os, hvordan deres Danmark ser ud.

Konge- mordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce