Køb en nyre

Organ-handel: Hver enkelt dansker må gøre op med sig selv, om man vil være donor eller ej.

Køb en nyre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EN FYNSK direktør tog en tur til Pakistan og kom hjem en kvart million fattigere - men en ny nyre rigere. Den unge pakistanske pige, der leverede nyren, fik 25.000 kroner for den. Direktøren siger, at begge parter er glade. Kan vi så ikke alle være det?



IFØLGE grundlæggeren af det pakistanske privathospital, der stod for operationen - og som efter et simpelt regnestykke altså scorede langt broderparten af den kvarte million - er der intet forkert i den slags handler: Vi hjælper folk, der ikke har råd til at brødføde deres familie, og vi hjælper folk, der mangler en nyre. På den måde redder vi to familier, sagde han i avisen i går.

Det lyder jo godt og rigtigt - og dog.

MAN KAN anstille to betragtninger. Den ene er, at enhver dansker, der kan finde en donor - typisk et familiemedlem - kan blive opereret uden videre og ganske gratis herhjemme. Og når operationen nu er tilladt, hvad er så den principielle forskel på, om hospitalet og donoren skal have honorar eller ej?

Den anden betragtning er, at man kan mistænke privatlægerne i Pakistan for at spekulere i ikke blot patienternes, men også i deres egne landsmænds nød. Hvad bliver det næste tilbud, når de 25.000 kroner er sluppet op? Og kan man forestille sig, at nogle familier vil lade sig friste til ligefrem at basere deres tilværelse på et organsalg hist og et organsalg pist? At børnene af deres forældre vil blive tvunget til at donere? Det kan man så udmærket, den sociale situation og den - med respekt - anderledes kultur in mente.

VI VÆLGER at plædere for den sidste betragtning. Vi finder det forkert, at fattige mennesker for penge gøres til omvandrende reservedelslagre. Men omvendt er det selvfølgelig svært at gøre sig til dommer over folk som direktøren - hvis idenditet vi i øvrigt ikke kender; det gør kun dagbladet B.T. - for hvordan vil man selv reagere, hvis helbredelse synes mere eller mindre håbløs, og chancen pludselig kommer? Det er et af etikkens - og livets - store spørgsmål, og det er ikke let at besvare.



LETTERE havde det været, om problemet slet ikke havde været aktuelt. Om der herhjemme havde været så mange donorer, at de flere end 500 danskere, der i øjeblikket venter på en nyretransplantation, havde noget mere at have håbet i.

I B.T. sagde den fynske direktør, at donorsystemet bør laves om, så alle automatisk er donorer, medmindre man selv aktivt vælger fra. Det er værd at diskutere. Vi har jo ikke noget at bruge vores organer til, hvis vi omkommer i trafikken eller på anden pludselig vis. Kan andre få glæde af dem - hvorfor så ikke?

DER KAN være gode etiske eller religiøse grunde til at mene det modsatte. Det er op til én selv, og der findes ingen facitliste. Men er det for meget forlangt, at hver enkelt i det mindste gør sin stilling klar? Det synes vi ikke. Kan den aktuelle sag give anledning til det, har rejsen til Pakistan, hvad man end må mene om den, også for andre end direktøren medført noget positivt.

Køb en nyre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce