Den måtte jo komme på et tidspunkt - meddelelsen om, at amerikanske forskere har klonet et befrugtet menneskeæg og produceret menneskelige celler, som kan åbne helt nye muligheder for sygdomsbehandling.

De nye celler kan på langt sigt erstatte syge celler - men tanken om at benytte menneskelige celler giver mange en frygt for, at forskerne hermed har bevæget sig ud på en farlig glidebane. At det kan føre til senere fremstilling af genetisk ens mennesker - en frygt, som ligger til grund for, at flere medlemmer af Det Etiske Råd, herunder formanden, helt har taget afstand fra kloning af menneskeæg.

De mener, at det menneskelige foster har en sådan moralsk status, at dets stamceller ikke må anvendes overhovedet. Et flertal går dog ind for den terapeutiske kloning, fordi det ikke anses for mere etisk uforsvarligt at benytte en ægcelle end for eksempel hudceller, hornhinder eller knoglemarv.

Perspektiverne - at mennesket så at sige kan reparere sig selv - er så åbenlyst positive, at de ikke uden videre bør fejes til side.

Hidtil har sygdomsbehandling kun været mulig på begrænsede områder, men den seneste forskning viser, at det sandsynligvis kan lade sig gøre at behandle med stamceller mod blodprop i hjertet - en hyppig dødsårsag i den vestlige verden. Også leversvigt og en række sygdomme i nervesystemet, blandt andre Parkinsons syge, er eksempler på alvorlige lidelser, der sandsynligvis kan behandles på samme måde.

Mange mennesker vil derfor kunne hjælpes, hvis det bliver tilladt at dyrke de nødvendige celler i laboratorierne - og for dem vil den nyeste forskning være af så stor betydning, at man ikke uden videre skal affeje resultaterne med, at det hele er for uoverskueligt.

De frygtsomme ser for sig skruppelløse forskere, der ivrigt kaster sig over nyhederne uden skelen til etiske betænkeligheder. Sådan går det næppe - men denne frygt for det ukendte skal selvfølgelig tages alvorligt. Det er derfor afgørende, at muligheden for at benytte det befrugtede æg aldrig går så vidt, at konsekvenserne bliver af en art, som ikke kan overskues.

Med ganske få gale undtagelser - som den italienske læge, der gjorde en 62-årig kvinde gravid - er der heller ikke i forskerkredse nogen som helst interesse i at kaste sig ud i det syge eksperiment, det vil være at påbegynde forsøg med produktion af menneskekopier. Den tanke er i den grad etisk uacceptabel, at det burde være overflødigt at slå sin afstandtagen fast.

Det hele ligger endnu et godt stykke ude i fremtiden - men hver gang, nye opdagelser gøres, skal vi tænke frem. Hvor langt er det acceptabelt at gå? Det er ikke forskerne, der bestemmer. Det gør befolkningen, og dens afsky for klonede mennesker er så stor, at der ikke er grund til ængstelse.

Tværtimod bør man glæde sig over, at der nu viser sig nye muligheder for fremtidens patienter.