Kløfterne i K


Kløfterne i K

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny begyndelse - det var, hvad De Konservative troede, at deres integrationsudspil sidste sommer ville betyde. En ny formand havde sat sig til rette i stolen, skattelettelser var på vej, og med den nyfødte konservative Naser Khader som galionsfigur søsattes det store projekt. Nu skulle dansen om de 10 procent, som Bendt Bendtsen var blevet hånet for, være forbi.

Men sådan gik det ikke. Der var flere gode tanker i det omfattende program, men de druknede på grund af forslaget om at forbyde burkaer. Forslaget var så langt fra virkeligheden, at det druknede i det berømte danske grin.

Allerede dengang gjorde kredse i det konservative bagland oprør, deriblandt et mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem, professor Peter Norsk. Han truede ligefrem med at stille op som modkandidat til Lene Espersen. Men trak sig mod at få stillet en konservativ konference om regeringens integrationspolitik i udsigt.

Den er foreløbig ikke blevet til noget, formentlig fordi partiledelsen har fået kolde fødder. Resultatet ville da også nemt blive en offentlig udstilling af de interne kløfter, som holdningen til flygtninge-indvandrerproblemet vil afsløre.

Men nu rører Peter Norsk atter på sig - og får følge af et uformelt netværk. Foreløbig er det kun syv af partiets tillidsfolk, der har fundet sammen. Men de siges kun at være toppen af isbjerget.

Dansk Folkeparti får alt for store indrømmelser, erklærer de utilfredse og ligner dermed De Konservatives norske broderparti, Høyre, der ikke vil have noget at gøre med DF’s pendant, Fremskrittspartiet.

Ofte har der været kampe mellem to fløje hos de danske konservative. Nogle kalder den ene fløj socialkonservativ og den anden national-konservativ, andre taler om en liberal og en kultur-konservativ fløj.

Den første er i nyere tid tegnet af politikere som Palle Simonsen, Per Stig Møller og Connie Hedegaard - samt Gitte Seeberg, der som bekendt for længst fandt, at "nok var nok" og nu er helt ude af politik.

I dag tegnes partiet af to høge, når det gælder værdipolitikken. Hverken Lene Espersen eller Brian Mikkelsen har besvær med at samarbejde med Dansk Folkeparti på den front - ja, de ønsker i visse henseender at tage teten, når flygtninge- og retspolitikken skal strammes. Og tilsyneladende har de opbakning fra folketingsgruppen, der henviser til, at uden det nære samarbejde med Dansk Folkeparti ville der ikke være en borgerlig regering med konservative ministre.

Det sidste er rigtigt, men en borgerlig regering kunne jo godt eksistere, selv om De Konservative trak sig og i stedet blev støtteparti. At Dansk Folkeparti skulle vælte en sådan regering er næppe sandsynligt.

Det er alt samme teori - men det ulmende oprør hos De Konservative tyder på, at nok er nok er en følelse, der lever i borgerlige kredse. Også i Venstres bagland, selv om det nok her mest er den liberale sjæl, der udfordres.

De borgerliges borgerkrig - i partierne og mellem dem - er derfor endnu et tegn på, at VKO-flertallet er slidt, og at værdipolitikken ikke længere er det kit, der binder det borgerlige Danmark sammen.

Kløfterne i K

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce