Klimatruslen


Klimatruslen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At alle snakker om vejret, men ingen gør noget ved det, er en vits, der er så gammel, at den går med krykker. Alligevel er det rigtigt, at aldrig har så mange været optaget af vejret - men også, at viljen til for alvor at gøre noget ved klimatruslen hidtil har været ringe.

Når så mange taler om vejret, er det, fordi ingen kan være i tvivl om, at der er sket noget. Hverken somre eller vintre er, hvad somre og vintre var. Enten regner det for meget eller for lidt. Storme er blevet til cykloner. Forskerne har da også rejst faresignalerne - men tag det roligt. Sådan har det altid været. Det jævner sig, sagde mange, deriblandt vores egen statsminister.

Siden er Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn blevet klogere. Der er noget at komme efter. Så nu er pengene fra statsministerens tidligere klima-guru, Bjørn Lomborg - som mente, at der var tale om hysteri - givet til Miljøministeriet, der igen skal være et superministerium.

Det er almindelige menneskers fornemmelse af, at noget er ved at gå rivegalt, der har fået politikere over hele verden til at lytte til klimaforskernes advarsler. De kyndigste af dem er samlet i IPCC, som er FN's mellemstatslige panel for klimaforandringer.

Forleden kom deres fjerde og sidste rapport, og den lader ingen i tvivl om situationens alvor. Griber vi ikke ind over for CO2-udslippet, vil den gennemsnitlige temperatur ved århun­dredets slutning være steget mellem to og fire grader. Det vil forstærke konsekvenserne af den opvarmning, vi allerede ser, blandt andet med voldsommere vejr, oversvømmelser og tørke. Polerne vil smelte, havene stige, dyre- og plantearter uddø, drikkevarer blive en mangel, produktionen af fødevarer blive mindsket - og befolkningen i de arktiske områder vil miste deres overlevelsesgrundlag. Det samme vil befolkningen i lavtliggende områder.

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget. Når en detroniseret amerikansk præsidentkandidat kan blive folkehelt og få Nobelprisen for at kæmpe for miljøet, og når den danske statsminister kan vende på en tallerken og i hvert fald i munden blive miljøaktivist, siger det noget om, at både vælgere og politikere omsider har set skriften på væggen.

Nu er det politikernes ansvar at gå i spidsen og handle. Klimatruslen er langt alvorligere end noget tema i valgkampen. Hvis et nationalt kompromis på noget område er på sin plads, er det her. Som et mindstemål må Danmark tilslutte sig Angela Merkels politik, hvorefter CO2-udslippet skal formindskes med 40 procent før 2020. Fly- og biltrafikken skal begrænses, husstandene lære at spare på energien. Har forskerne blot lidt ret, skal vi lægge vores hverdagsliv om. Intet mindre.

Det hjælper ikke at sige, at USA, Kina, Indien og Rusland jo nok ikke vil være med. Det er Europas ansvar at feje for egen dør - specielt Danmarks, fordi vi har påtaget os værtskabet for den næste store klimakonference i 2009.

Det er en kæmpeopgave, og den kan kun lykkes, hvis politikerne erkender et fælles ansvar og lærer os at forstå, at det er senere, end vi tror.

Klimatruslen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce