Kampen for kronen


Kampen for kronen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Troen på, at de mange gigantiske hjælpepakker ville få det finansielle uvejr, der har raset de sidste uger, til at lægge sig, fik et grundskud i går.

Børserne verden over var i panik, kurserne faldt drastisk. Det var dels et rygte om, at General Motors var i alvorlig knibe, dels en almindelig ængstelse for, at den finansielle krise uvægerligt vil føre til en dyb økonomisk krise, der skabte panikken.

Trods alle gode og velmente råd om at beholde is i maven, er mange verden over bekymrede. Adskillige sælger deres aktier, fordi de frygter, at de bliver endnu mindre værd. Og investorer i udlandet søger mod de store valutaer. Derfor er den danske krone under pres. Der spekuleres mod den, og Nationalbanken måtte derfor i går for anden gang inden for 14 dage sætte renten en halvt procentpoint op, så den danske rente nu er procenter højere end i det meste af Europa, herunder Tyskland og Sverige.

Snart vil også bankerne forhøje renten. Det bliver dyrere for enkeltpersoner og virksomheder at låne. Specielt vil en højere rente ramme de mange, der har flexlån.

Det er ikke mærkeligt, at pessimismen breder sig, og danske forbrugere i følge en undersøgelse, der offentliggjordes i går, kun har lidt tro på fremtiden - hvad der yderligere vil få hjulene til at dreje langsommere.

At vi ligefrem står over for en verdensdepression som i 1929 er dog at male en vis mand på væggen, i hvert fald i Danmark, der er bedre polstret end de fleste lande til at klare en krise.

Selv om det vil være dyrere og vanskeligere at låne penge, og selv om en stor gruppe boligejere vil få et smæk, vil de fleste næste år ikke have færre penge mellem hænderne. De fleste i arbejde får en reallønsfremgang, fordi lønnen stiger og skatten sænkes.

At det så er uheldigt for Danmarks konkurrenceevne, at lønnen stiger - og dermed også inflationen - er en anden sag.

Her og nu kan boligejere med flexlån beslutte at få et fastforrentet lån. Ellers er der ikke meget den enkelte kan gøre - udover ikke at gå i panik.

Nationalbankens renteforhøjelse er en følge af, at skiftende regeringer har besluttet sig for en fastkurspolitik, det vil sige vi har låst kronen fast til euroen, skønt vi ikke er med i euro-samarbejdet.

Det er Sverige heller ikke, men svenskerne har besluttet sig for at lade den svenske krone flyde. Derfor har de indtil nu ikke behøvet at forhøje renten. Til gengæld falder den svenske krone.

Fastkurspolitikken har vist sig at være fordelagtig for Danmark, og selv om Nationalbanken nu to gange på kort tid har forhøjet renten for at forsvare kronen, bør det ikke føre til en diskussion om den lagte kurs. Der er mere at tabe end at vinde ved at forlade den.

Derimod vil den høje dansk rente med dens uheldige virkninger uvægerligt holde debatten om Danmarks euro-forbehold i live.

Endnu har vi til gode at se, hvad krisens langtrækkende virkninger vil være. Allerede nu står det klart, at den neoliberalistiske æra og dermed tilbedelsen af "markedet" er forbi.

Hvor dyre lærepenge, vi skal betale, ved vi endnu ikke. Det skaber usikkerhed - hvilket nok indtil nu er krisens største pris.

Kampen for kronen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce