Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kære Henrik: Skæbne forpligter


Kære Henrik: Skæbne forpligter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Chefredaktør Troels Mylenberg
Billede
Dagens leder fra Fyens Stiftstidende. 

Hvor meget man end kan sympatisere med prins Henrik og hans kamp for sit eftermæle og position i det danske samfund, er situationen omkring ham lige nu at sammenligne med det at iagttage et trafikuheld i langsom gengivelse. Stands ulykken, får man lyst til at råbe.

Senest har prinsgemalen til ugebladet Se og Hør direkte udtalt om sin hustru, dronning Margrethe, at "det er hende, der gør mig til narren." Og videre: "Jeg har ikke giftet mig med dronningen for at blive begravet i Roskilde."

At prins Henrik ikke ønsker at blive stedt til hvile i Roskilde Domkirke, hvad ellers er tradition for kongelige her til lands, kom frem i sidste uge. Prins Henrik er nemlig så utilfreds med den manglende ligestilling, han mener at have oplevet, siden han giftede sig med Margrethe for 50 år siden, at han ikke har tænkt sig at efterleve traditionen. Det er hans højrøstede og evige protest.

Det fik han megen kritik for, men nu kommer så anklagerne mod dronningen, som kongehuset ikke ønsker at kommentere, men ej heller at dementere.

At Henrik er blevet ulige behandlet, har han såmænd ret i. Oven på mange års vedholdende latterliggørelse og kritik mange steder i offentligheden har hans rolle altid været som vedhæng. Dronning Margrethe har åbenlyst ikke gjort alverden for at sikre sin mand en klarere defineret funktion med andre officielle opgaver end at ledsage hende som pynt.

Heldigvis synes kongehuset at have lært lektien, i hvert fald er kronprinsesse Mary åbenlyst ganske aktiv og fri til at træde selvstændigt i karakter, ligesom hun som en selvfølge bliver dronning en dag. Prins Henrik giftede sig med kronprinsessen og blev prins, og derved er det blevet.

Trods sympatien for Henriks sårede følelser, er det efterhånden rystende, så ukontrollabelt og sejlende prinsen vælter rundt i det offentlige rum. Nok er han gået officielt på pension, men stadig er han dog bundet til Danmark og til det kongehus, som fortjent nyder en stor respekt og opbakning i befolkningen.

Den risikerer Henrik desværre at sætte over styr med sine følelsesladede ytringer, som i første omgang sætter hans kone, dronningen, i en usædvanlig prekær situation. At han bedyrer, at de to skam stadig elsker hinanden, er en ringe trøst, når vasketøjet samtidig udstilles på tragikomisk vis.

Efter 50 år burde manden nok have forligt sig med sin skæbne. En skæbne som forpligter, hvilket paradoksalt nok var titlen på prins Henriks selvbiografiske bog fra 1996.

For en kongelig, der måske ikke har fået alt det, han drømte om, men til gengæld fået et liv med muligheder, oplevelser, rigdom og berømmelse, alt sammen betalt af de mennesker, hvoraf langt de fleste med stor stolthed omfavner den kongelige familie, er det sådan. Skæbnen forpligter. Også til at forlige sig med den skæbne, man fik. Og til i øvrigt at undlade at ydmyge sin kone.

Det er rystende, så ukontrollabelt og sejlende prinsen vælter rundt i det offentlige rum.

Kære Henrik: Skæbne forpligter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.