DET FORTÆLLES, at et lille grønlandsk fangersamfund hvert år lavede en varde af forråd, fordi de ellers i løbet af vinteren ville komme til at sulte.

Men hvert år, når den første sult satte ind, tømte de forrådslageret på få dage. Grønlandsfareren Peter Freuchen fortalte dem, hvor dumt de bar sig ad. De skulle jo holde hus med maden, så ingen kom til at sulte.

Hertil svarede indbyggerne:

- Du har ret, klogePeter. Men du mangler at svare os på et spørgsmål:

-Hvordan vil du få os til det?

NÅR HISTORIEN melder sig, er det fordi man har lyst til at stille de kloge i regeringens velfærdskommission det samme spørgsmål.Hvordan vil de få politikerne til at følge deres råd?

Vi ved jo godt, at velfærdskommissionens kloge mænd og ene kvinde har ret, når de fortæller os, at det ikke går i længden at spise løs af velfærdskagen. Der bliver ikke mere af den, fordi den enkelte tager et stadig større stykke.

Det er mange år siden, at for eksempel professor Jørn Henrik Petersen fra Syddansk Universitet talte og skrev om, at det kunne ende med en generationskrig mellem unge og gamle. Fordi der blev stadig færre unge, der skulle forsørge stadig flere gamle.

Mange har sagt det samme, og så sent som for et par uger siden udsendte SyddanskUniversitetsforlag en bog, hvor 13 økonomer, politologer, historikere og en enkelt teolog fortalte os, hvordan velfærdsstaten er under pres samtidig med, at de gav deres bud på udfordringen.

DE ER ALLEREDE betegnet som mørkemænd og dommedagsprofeter, og risikoen ved lange fremskrivninger er, at næppe alle deres tal rammer plet.

Måske har de ikke tage tilstrækkelig højde for produktivitetsstigninger, og måske er de for pessimistiske, når det gælder integrationen og efterlønnens konsekvenser. Hvis stadig flere selv finansierer deres pension, og flere pensionister iøvrigt betaler topskat, er de mange gamle måske ikke helt så greelt et problem, som kommissionen profeterer. Men der skal nu noget til at feje de alvorlige advarsler til side, som næsten alle, der arbejder med problemerne, er enige om.

Alligevel er attityden fra politikerne klar: Lad os nu vente at se, tag det ikke så tungt. Og hvor mange af vælgerne orker at tænke i milliarder og 20-30 år frem? En overskrift i "Politiken" rammer plet: "Kold politisk skulder til oprydning i velfærd".

RET SKAL VÆRE RET: De konservative og de radikale hilser kommissionens første udspil velkommen. Venstre er i kattepine. Statsministeren nedsatte en velfærdskommission, formentlig i det forfængelige håb, at den først ville lade høre fra sig efter valget. Sådan er det heldigvis ikke gået. Og dermed bliver spørgsmålet aktuelt: Hvordan får man politikere, der skal genvælges, til at gå ind for en politik, der af hensyn til en fjern fremtid tager noget fra nogen her og nu?

Farvelfærd: Hvordan får man politikere, der skal genvælges, til at gå ind for en politik, der her og nu tager noget fra nogen?